Dåb og navngivning

Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen.

Det kan ske ved dåb i kirken eller ved navngivning uden dåb. Ønskes dåb kontaktes sognepræsten eller kirkekontoret for aftale om dato og for yderligere praktiske oplysninger. Dåb foregår ved gudstjenesten om søndagen. 

Faddere:

For at være fadder skal man være døbt med den kristne dåb, og man skal være konfirmeret eller have nået konfirmationsalderen. Der skal være mindst to og højst fem faddere ud over forældrene til barnet.

Et navngivet barn (eller voksen) kan naturligvis døbes i kirken på et senere tidspunkt. Kontakt kirkekontoret eller præsten om dette.

Ved navngivning uden dåb ansøges der om navngivningen via www.borger.dk, hvor forældrene benytter NemID til at signere med.

Ved dåben bliver barnet optaget i den kristne menighed. Derfor er det en festdag i vore kirker, hver gang et lille barn bliver døbt. 
Barnet bliver døbt på den kristne tro, og har troen med sig i bagagen resten af livet. I dåben svarer vi på barnets vegne ja til den kristne trosbekendelse. Man kan sige, at dåben er en slags gave fra Gud til barnet, som vi som forældre eller faddere siger ja tak til, på barnets vegne.
 Dåben foregår som en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen.

Før dåben mødes præst og dåbsfamilie til en samtale om dåben, dens betydning og alt det praktiske.

Hvad skal barnet hedde?

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde.
Man må ikke kalde sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.