Sindsbillederne i Vroue kirke.

Vroue kirke er udsmykket med ikke mindre end 41 sindsbilleder - også kaldet 'Hellige emblemer' (Emblemata sacra). Nedenstående følger en gennemgang af disse billeder, indledt med en beskrivelse af, hvad et sindsbillede er. 
Teksten er inddelt således (ved at klikke på en afsnitsoverskrift føres man videre til det pågældende sted i teksten):

Indledning

Forlægget
Hvad er et sindsbillede?
Gennemgang.

Paneler - sydsiden
Paneler - Nordsiden
Alterbordsforside
Stolestadedøre - sydsiden
Stolestadedøre - nordsiden

Indledning

På prædikestolen i Vroue kirke kan man under billedet af »Justitia« læse: »1710, Da Mag. Chresten Erichssøn var Provst og H. Zacharias Baudelin Var Sogne Præst blev Prædikestolen stafferet. C. Lyngbye Pictor«. Pictor betyder 'maler', så vi har her signaturen af den maler, der har udsmykket Vroue kirke i begyndelsen af 1700-tallet. Der er tale om Christian Pedersen Lyngbye (ca. 1645-1715) fra Viborg. Chresten Erichssøn var - foruden at være provst for Fjends herred - præst ved Viborg Sortebrødre Kirke (Søndre sogns kirke). Man kunne da få den tanke, at det var herfra inspirationen til hjertebillederne kom, idet Sortebrødre kirke i Viborg har ikke mindre end 200 af slagsen, malet af Mogens Christian Thrane (1697-1764), men inspirationen er snarere gået den modsatte vej, idet Sortebrødre kirke først blev stafferet i 1735 .

Forlægget.

Sindsbillederne i Vroue kirke er malet efter forlæg, nemlig en samling af kobberstik fra 1624 »Emblemata Sacrorum« i to bind, hver med 50 emblemer, udarbejdet af Daniel Cramer (1568-1637), der var teologisk professor og præst i Stettin. Dette værk var meget populært og har fungeret som inspiration for emblemmalerier i mange danske kirker. Man kan formode, at maleren i Vroue har fået udleveret de to bind af provsten eller præsten. Tilsyneladende har det første bind, som de 38 af billederne stammer fra, været en mangelfuld kopi, da der ofte er uoverensstemmelse mellem forlægget og de tilsvarende billeder i Vroue kirke. De tre billeder fra andet bind - der sidder på alterbordets forside - er derimod meget nøjagtige. Her har maleren åbenbart haft en original udgave. En anden forklaring kan være, at der er tale om to forskellige kunstnere.

Hvad er et sindsbillede?

Et emblem består af tre dele: 
(1) Pictura er et billede, der kan forestille noget i naturen, en plante, et dyr eller en genstand eller handling fra menneskelivet, en bibelsk person eller scene; 
(2) Inscripio er et kort motto eller fyndord ? oftest på latin - der sammenfatter meningen med pictura; og 
(3) Subscripio, der er en kortere eller længere udlægning. 
Altså: pictura betyder mere, end det forstiller, inscripio sammenfatter i prægnant form meningen og stiller den »gåde«, som subscripio løser . Emblemet ønsker at formidle en livsoplysning, som kommer i stand ved, at kunstneren søger at fange og fastholde en situation eller et stykke virkelighed, f.eks. en sammenhæng i naturen, som betragteren kender fra sin dagligdag, og påpeger, at billedets motiv betyder andet og mere, end hvad øjet umiddelbart ser.
I Cramers »Emblemata Sacra« er subscripio formuleret på latin. Desuden findes et alternativt subscripio i form af et firliniet vers, gengivet på fire sprog ? latin, tysk, fransk og italiensk (i denne gennemgang er den tyske version benyttet). Dette vers er ikke forfattet af Cramer, men af poetikprofessor Bachmann fra Giesen , og hans tolkning falder ikke altid sammen med den, der ligger i Cramers subscripio.
Daniel Cramer knytter sine emblemer til Bibelen, idet han til hvert emblem anfører et bibelord. Cramers emblemer er altså hellige emblemer - deraf navnet »Emblemata Sacra«.
I Daniel Cramers værk er det enkelte billede anbragt i en cirkel. Omkring billedet er en ramme, der forover bærer inscripio og forneden billedets nummer i bogen. De tre billeder på alterbordets forside viser hvorledes, blot med den undtagelse, at tallet forneden er erstattet med henvisning til Cramers bibelcitat. 
Det altdominerende motiv er hjertet, der undertiden er forsynet med et øje. Hjertet betyder menneskets samvittighed, og øjet er forstandens lys. Øjet i hjertet er en klog mands sindsbillede. Hjertet står altså for personen, og i kirken for den troende. 
Et andet gennemgående motiv er hånden eller armen. Det er et af de ældst kendte symbo-ler for Gud (Manus Dei). Hos Daniel Cramer udgår hånden eller armen fra en sky, hvilket er et ofte anvendt symbol for den usynlige Gud. I Vroue kirke er armen forlænget ud til billedets kant.  
Emblemerne i Vroue kirke har kun pictura og inscripio, og er derfor ikke ægte emblemer. Da billederne i Vroue kirke altså dels er uden subscripio, dels i de fleste tilfælde er mere eller mindre mangelfuldt gengivet, kan deres tolkning være meget vanskelig.

Gennemgang

Nedenstående gennemgang og forsøg på tolkning er for det enkelte sindsbillede disponeret således:
Først er sindsbilledet i Vroue kirke sammenstillet med det originale sindsbillede i Cramers værk. Derefter følger inscripio med dansk oversættelse, en beskrivelse af pictura, subscripio med dansk oversættelse og Cramers bibelord. Der afsluttes med en kommentar med forsøg på en tolkning.
Forfatteren skylder en stor tak til pastor emer. Laust Kristensen, Knudby, der har oversat fra latin til dansk, og til Hannelore Davidsen, Vroue, der har oversat fra tysk til dansk.

Peter Maarbjerg

I nedenstående skema er emblemernes placering angivet. 

Paneler - sydsiden - fra vest:
SAPIENTA SIMPLEX
PER ANGUSTA
PATIMA MATIMA
LIMUS FIMUS
SIC ALOR
REFECTIONEM SSPERO
INTERNUM LIMEO

Alterbord - forside - fra venstre:
SCRUTAMINI SCRIPTURAS
MITESCO
UT BIBAM

Paneler - nordsiden - fra vest:
EMERGO
VULNEROR
AMO
CIRCUMSPECTRE

Stolestadedøre - sydside - fra vest:
AFSLIGER
FIDELIS SUM
LATEO
PROBOR
SUPERÆDIFICOR
NON LÆDOR
ABSOLV
PRÆPONDERO
NIL SUM
MELLIFICO
PRÆDESTINOR

Stolestadedøre - nordsiden - fra vest:
PERICLITOR
VIVO
REFRIGEROR
SANAS FERO
MOLLESCO
ILLUMINOR
SUSPIRO
MEDITOR
PROTEGOR
REDIMOR
LIBEROR
SANOR
SUM CONSTANS
CRUCIFIGOR

Paneler - sydsiden fra vest:

1. Sapienta Simplex (Enfoldig visdom)
Pictura: Kors med øje og hjerte på tværstangen.
Subscripio: For det enfoldige hjerte vogter visdommen øjet.  /  Denne vil være både som slange og som due for Gud.
Bibelcitat: Matt.10,16: »Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer«.

Billedet i Vroue kirke er mangelfuldt og derfor vanskeligt at tolke. Vi bliver nødt til at vende os til forlægget i Cramers emblembog. Her sidder en due med en gren i næbbet på toppen af korset, og omkring korsets nederste del slynger sig en slange. Tolkningen kunne være, at det menneske, der har et enfoldigt hjerte, vil opleve at visdommen (= Guds visdom?) vil vogte øjet.
Men som sagt: tolkningen er usikker.


2. Per angusta (Gennem trængsel)
Pictura: Hånd med krans over vinget hjerte.
Subscripio: Gå gennem trængsler, hvis du ønsker at påtage dig dem,  /  man kommer ikke til Himlens herlighed uden gennem torne.
Bibelcitat: Ap.G.14,22 »Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige«.

Som det ses, viser Cramers billede en engel, der daler ned mod et bevinget hjerte med en krans i venstre hånd og en kongekrone i højre. I Vroue (billedet sidder bag trappen til pulpituret) mangler både engel og krone. Man ser kun en hånd, der holder en krans. Betydningen er ikke så vanskelig. Kransen er enten en sejrskrans eller en tornekrans. Tankerne ledes hen på Jakobs Bog 1,12: »Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham« og  1. Pet.5,4: »Herlighedens uvisnelige sejrskrans«.


3. Patima Matima (Kundskab (medfører) lidelse)
Pictura: Hjerte ligger på toppen af ovn.
Subscripio: Ildstedet vidner om guldets godhed:  /  de vidner på samme måde om sjælens godhed.
Bibelcitat: Sal.12,7 »Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange.«

Denne tekst er på græsk - uvist af hvilken grund. I Vroue kirke har kunstneren stavet forkert. Denne rette tekst, der også fremgår af Cramers billede, er »Fatima Matima«.
Det fremgår ikke tydeligt af billedet i Vroue, at der er tale om en ovn, men på Cramers billede er der ild i ovnen, og der ligger en blæsebælg på jorden ved siden af.
Betydningen er, at det er forbundet med lidelse at erkende sandheden i Guds ord.
Dette billede er foruden i Vroue kirke kun fundet i Hjermind kirke ved Bjerringbro. Her ses det på opgangen til prædikestolen. I Hjermind kirke er inscripio på latin: »Patiendo Docemur«, der kan oversættes med »Vi undervises ved udholdenhed«



4. Limus fimus (Vi bliver til jord)
Pictura: Hjerte ligger i pengekiste.
Subscripio: Hjertet er tabt, hvor det er, fordi det er helt optaget af guldet:  /  Kald hjertet tilbage. Himlen siger tillykke, væk med det, der bandt.
Bibelcitat: Matt.6,21 »For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være«.

På Cramers billede ligger en mand på knæ i bedestilling foran en pengekiste, hvor et hjerte ligger mellem mønterne. I forhold hertil mangler billedet i Vroue kirke den knælende mand, og pengekisten på det nærmeste svæver i luften.
Tolkningen er ikke vanskelig: du skal ikke dyrke rigdommen som gud.
Sml. billedet »Redimor« (stolestadedøre nord nr. 10).


5. Sic Alor (Sådan ernæres jeg)
Pictura: Hånd og fod med sårmærker - ørn med hjertekrop.
Subscripio: Øjet, Kristus, er for mig dit ørneagtige hjerte,  /  Ådslet lugter; hvor du engang har været, vil jeg altid være.
Bibelcitat: Matt.24,28 »Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes«.

Dette er et gyseligt billede, og Cramers forlæg er ikke behageligere at se på. Cramer har et par hænder og et par fødder, der er afhuggede og med sårmærker, ligesom hjertet på jorden har en flænge. I Vroue kirke er der kun én hånd og én fod, men lemlæstelserne lader sig ane. Cramer anfører et bibelcitat - Matt. 24,28 - hvor Jesus taler om de sidste tider og advarer mod alle mulige rygter om Kristi genkomst, for »hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes« (i bibelens grundtekst og i tidligere danske bibeler står 'ørne'). Når Kristus virkelig kommer, vil det ske på en sådan måde, at ingen tvivl er mulig. 
Citatet opfattes af nogle som en formaning om ikke at være som et ådsel, dvs. et let bytte for de falske profeter, af andre som et billede på den træfsikkerhed, hvormed ørnene/gribbene slår ned på ådslet: sådan vil det også være, når Kristus kommer igen. Billedets makabre karakter frister til den første tolkning, mens ørnens hjertekrop gør den sidste mest sandsynlig.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


6. Refectionem Spero (Jeg håber på vederkvægelse).
Pictura: Fugl sidder på en gren, der vokser fra et hjerte.
Subscripio: Straks aftenen kommer, kommer også en løvbærende fugl,  /  og gør en ende på verdens syndflod.
Bibelcitat: 1.Mos.8,10 »Ved aftenstid kom den tilbage med et frisk olivenblad i næbbet«.

Billedet i Vroue kirke er ikke umiddelbart forståeligt. En fugl sidder i toppen af et træ, der vokser fra et hjerte. Hvad har det at gøre med at håbe på vederkvægelse? Når man betragter Cramers emblembillede, opdager man imidlertid straks, at billedet i Vroue er meget mangelfuldt. På Cramers billede har fuglen en kvist med blade i næbbet, og på en bjergtop i baggrunden ses Noahs ark. Der må altså være tale om en due med en olivengren. Cramers bibelord stammer da også fra beretningen om syndfloden og Noahs ark. 
Nu bliver tolkningen lettere. Livet i verden kan føles som at være passager i Noahs ark, hvor vandene bruser, og stormene suser. Men der venter en dag, hvor uvejret er raset ud, hvor hvor »duen lader sig skue med olieblad«, og vi kan vederkvæges ved Herrens frelse.


7. Infernum Limeo (Jeg frygter helvede)
Pictura: Ørn og slange angriber hjerte.
Subscripio: Et vidende sind, der hviler på en forkert måde, føler at der mangler noget  /  Sår: jeg dræber, hvem du end er, så pas på.
Bibelcitat: Es.66,24 »Og de skal gå ud og se på ligene af dem, der brød med mig. For deres maddiker dør ikke. De skal være til afsky for alle mennesker«. 

Esajasbogens kapitel 66 handler om den nye himmel og den nye jord, hvor alle de, der efter dommen vil dyrke Gud, skal bo. Og for at forvisse sig om, at dommen er sket fyldest, vil de kunne gå hen og se ligene af de, der forbrød sig og ikke bestod i dommen. Cramers subscripio formaner os om ikke at hvile i bevidstheden om, at vi har vort på det tørre. Det kan give »liggesår«, og Cramer lader sårene selv formane os om, at de kan dræbe os når som helst. Meningen med billedet er vel at fortælle, at vi, der stadig lever i verden, har brug for dagligt at gøre op med synden, hvis vi ikke ved dommen skal ende blandt de døde, hvis maddiker ikke dør. Særlig evangelisk er det ikke!
På billedet i Vroue er antydet en bymæssig baggrund, som om kunstneren er begyndt at male Cramers baggrund, men ikke har fuldført det.


Alterbordsforside

1. Scrutamini scripturas (Forsk i skriften)
Pictura: To personer i vogn trukket af heste.
Subscripia:
 Når jeg læser, når jeg tænker over ordet om den himmelske Herre, / anerkender jeg hans himmelske indsigt).
Bibelcitat: Ap.G.8,30f »Forstår du også det, du læser?« Han svarede: »Hvordan skulle jeg klunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?«

Her er ingen tvivl om billedets betydning. Hele emblemet henviser tydeligt til Apostlen Filips møde med den etiopiske hofmand, som man kan læse om i Apostlenes Gerninger kap. 8,26-40. Her fortælles, at Filip møder en etiopisk hofmand på rejse, og hofmanden sidder og læser i Profeten Esajas' Bog. Filip siger til ham: »Forstår du det, du læser?« Hvorefter Filip udlægger teksten som pegende hen på Kristus på en så overbevisende måde, at hofmanden beder om at blive døbt i en sø, de passerer.
Emblemet opfordrer til, at man ikke ophører med at læse i den hellige skrift og bede om Helligåndens vejledning.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


2. Mitesco (Jeg bliver sagtmodig)
Pictura: Hyrde med får
Subscripio: Med et sagtmodigt sind, Hellige Gud, behersker man ikke forholdene: / Kunne du være som en venlig lille fårestald, og du ville være lykkelig.
Bibelcitat: Matt.5,5 »Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden«.

Den fløjtespillende hyrde fremholdes som billede på en, der er sagtmodig. Eller måske er det billedets rolige stemning, der anses som kendetegnende for den sagtmodige. 
Cramers billede har bygninger i baggrunden, der ikke er med i Vroue. Ellers er billedet i Vroue meget præcist i forhold til forlægget.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


3. Ut Bibam (Jeg kommer for at drikke).
Pictura: Kristus i døbefont, blod fra siden.
Subscripio: Kristus vil være livets kilde for mig, når hjertet vånder sig, / Det er hedt, hjertet åbent, sindet tørster, altså ønsker jeg at drikke.
Bibelcitat: Es.12,3 »I skal øse vand med glæde af frelsens kilder«.

Dette er et usædvanligt og meget interessant billede. Jesus står i en beholder, der ligner en døbefont eller alterkalk. Fra Jesu sår i siden løber en væske, som en mand opfanger i en skål (jfr. legenden om den helælige gral). I baggrunden ses en stor bygning (iøvrigt det eneste eksempel i Vroue kirke på, at kunstneren har færdiggjort en bygning!). De eneste forskelle til Cramers billede er, at Jesus i Vroue kirke ikke har sårmærker på fødderne; desuden er Jesu bryst ikke blottet, så det ser ud, som om blodet springer ud af staven, han holder i hånden.
Motivet er meget gammelt. I Det gamle Testamente bruges den tørstende hjort som et billede på menneskeslægten, der higer efter Gud (Sal.42,2-3, jfr. Den Danske Salmebog nr. 410). I Det nye Testamente skriver Paulsus, at vi genfødes ved dåben i Kristus (Rom.6,3-4). Dette udviklede de tidlige kirkefædre til begrebet »Livets kilde« (latin: fons viae), som blev knyttet til dåbsritualet og dåbskapeller, omkring hvilke en 'kildekult' udviklede sig. Senere blev betegnelsen »Livets kilde« knyttet til Maria, Guds Moder. F.eks. lå der udenfor Konstantinobel (det nuværende Istanbul) et kloster, der var viet til Guds Moder og lå ved en kilde. I ortodokse kirker i Rusland og på Balkan kan man støde på gamle ikoner, der ligner billedet i Vroue kirke, blot med Guds moder med Jesusbarnet stående eller siddende i en fontæne eller kilde (se nedenfor).

Paneler - nordsiden fra vest

1. Emergo (Jeg kommer igen fra dybet)
Pictura: Hånd med fiskestang - hjerte på krogen.
Subscripio: Jeg sænkes ned, men jeg kommer op igen; det er som om jeg oppholder mig på et øde hav, / Dog, når jeg strider, giver du en hjælpende hånd.
Bibelocitat: Sal.68,23 »Herren siger: jeg henter dem fra havets dyb«.

Bemærk på Cramers billede, at fiskestangen trækker hjertet op af vand. Det ligger i vandskorpen. Desuden er der både en kystlinie med bygninger og et skib længere borte. I havet skimtes et eller andet havuhyre. På billedet i Vroue er havet og baggrunden udeladt.
Billedets betydning er der ikke tvivl om: Når et menneske i denne verden synker til bunds i syndens hav, vil Gud trække mennesket op af dybet.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


2. Vulneror (Jeg såres)
Pictura: Hånd med bue og pil skyder mod hjerte.
Subscripio: Han kan ikke lide, at han prøver at knuse (mig), men gør det godt igen, når han ødelægger, altså / Jeg er målet for Gud selv, så han skal være mit mål.
Bibelcitat: Sal.38,3: »Dine pile sidder dybt i mig, din hånd hviler tungt på mig« 

Dette emblembillede indskrænker sig blot til at gengive et kendt billede fra bibelen. Cramers bibelcitat har fra gammel tid været brugt som bøn under svær sygdom. Den værste lidelse er, at den bedende fornemmer Guds vrede i sygdommen. Det er Gud, der angriber med sine pile, og så er det en ringe trøst, at Cramer i sit subscripio skriver, at det er med ulyst Gud sender lidelsen. Bag salmen ligger den gammeltestamentlige opfattelse af lidelse som straf for synd. Det er altså ikke noget særlig opbyggeligt billede. Tanken bag må da også afvises som uevangelisk.


3. Amo (Jeg elsker)
Pictura: Hånd kaster et eller andet på hjerte liggende i bål.
Subscripio: Ved din røgelse og dit åndepust tændes jeg - Jesus: / Jeg brænder heftigt: din kærlighed bevirker det. Jeg fornemmer det: din liflige duft er det.
Bibelcitat: Højs.4,16 »Lad det lufte i min have, lad dens balsam strømme«.

Hos Cramer ses hjertet liggende på et brændende bål. I billedets højre kant ses nogle skyer, der har form af et ansigt, hvorfra der pustes på bålet, så det flammer op. Dette betyder, at kærligheden til Jesus opflammes af den himmelske beånding. Samtidig kastes der røgelse på hjertet fra en skyhånd. Derved kommer hjertet til at dufte herligt, dvs. at menneskets kærlighed kommer til udtryk. Denne himmelske beånding mangler i Vroue kirke, hvorved betydningen i nogen grad går tabt.


4. Circumspectre (betænksom)
Pictura: Vinget hjerte ligger på snegl, der kravler over en bro.
Subscripio: Jeg kryber, jeg går, jeg ønsker, men overalt er der en forkert sti, / For at jeg ikke skal bevære mig fra den lige vej, så leder Kristus.
Bibelcitat: Sal.17,5: »Mine skridt styrede efter dine spor, min fødder vaklede ikke«. 

Her er ingen tvivl om tolkningen. Både Cramers subscripio og bibelcitat tolker billedet udmærket. Synden og døden er farlig som afgrunden, og vejen til himlen er smal. Det går langsomt for os. Vi har brug for Guds hjælp.
Bemærk iøvrigt, at kunstneren i Vroue kirke tilsyneladende er begyndt at male en bygning i horisonten under broen, men det er blevet ved antydningen.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


Stolestadedøre - sydsiden fra vest

1. Afsliger (Jeg ængstes)
Pictura: Hænder med ris og pisk over hjerte.
Subscripio: Nat og dag bliver jeg hele tiden slået med mange slag, / Hvad da? Ja, jeg er barnet, han er faderen.
Bibelcitat: Sal.73,14 »Jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen«.

To hænder mødes over et hjerte. De holder om et ris og en pisk. Besynderligt nok er der tale om to venstrehænder - både på Cramers emblem og i Vroue kirke. Igen konstaterer vi en skrivefejl hos kunstneren i Vroue kirke: Cramer skriver Affliger.
Der hentydes her til Guds optugtelse af sine børn gennem modgang og lidelse. Gud er min Far, og jeg er Guds barn, og det er faderens opgave at tugte barnet (se også »Probor« - storestadedør nr. 5 i sydlige side, og »Suspiro« - stolestadedør nr. 6 i nordlige side).
Salme 73 har en lidt afvigende tolkning. Her tumles med den lidendes problem. Den fromme kan godt opleve Guds tugt for sin synd, men kun for en tid. Men hvorfor oplever den fromme lidelse, når det tilsyneladende går de onde godt? Det forstår man ikke, så længe man er bitter på Gud. Men i Guds tempel får man forklaringer: Det er kun for en tid. Guds straf vil komme over de onde. Salmen munder ud i en afklaring: den fromme og bedende vil være lykkelig hos Gud: »At være Gud nær er min lykke« (Sal.73,28).
Dette emblembillede er et tydeligt eksempel på, at Cramers emblembog er 400 år gammel!


2. Fidelis sum (Jeg er tro)
Pictura: Hænder under hjerte med spade og le - derover en krone.
Subscripio: Lad sindet være oprigtigt, tro, omend hæslig ind til begravelsen af den døde, / men himlens port vil bestemt være herlig.
Bibelcitat: Johs.Åb.2,10 »Vær tro indtril døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans«.

Billedet i Vroue kirke er usædvanlig tro mod Cramers emblem. Alle deteljer er med, endog - som på det forrige billede - at der er tale om to venstrehænder, der mødes under hjertet. Vi har her et typisk eksempel på et bibelsk emblembillede. Hen sigten er at afbilde en sandhed, der ikke har rod i denne verden. Det er livets krone, der stilles os i udsigt i Johannes Åbenbaring 2,10. I den danske bibeloversættelse af Det nye Testamente har der siden 1948 stået ' sejrskrans' i stedet for 'krone'. Men oprindelig stod der (i overensstemmelse med den græske grundtekst): »...jeg vil give dig livets krone«.
Hvis du er tro i dit liv og din gerning (spaden og leen), vil Gud give dig det evige liv = livets krone. Troskaben illustreres ved de to hænder, der mødes under hjertet.
Dette billede findes i adskillige kirker, men med store variationer. Bl.a. findes det i Ørum kirke i Fjends, men her er hænderne ikke med.


3. Lateo (Jeg ligger skjult)
Pictura: Hånd med skjold foran hjerte.
Subscripio: Han er mit skjold, indtil vreden forsvinder; / det er ham, der forsoner sig med mig, og jeg med ham.
Bibelcitat: Job.14,13 »...skjule mig, til din vrede har lagt sig«

Billedet viser et hjerte, der bliver beskyttet mod et bundt lyn af et skjold (sml. »Probor« - dør nr. 8 i nordsiden):
Talrige steder i Det gamle Testamente sammenlignes Gud med et skjold, her skal blot nævnes Sal.5,13: »Du velsigner dden retfærdige, Herre, du beskytter ham med nåde som skjold«.


4. Cresco (Jeg vokser)
Pictura: Aks vokser fra hjerte, der ligger i torne.
Subscripio: Jeg er ikke vejen, eller tjørne eller stengrund, men den bedste jord; / og et aks vokser fra mit hjertes grund.
Bibelcitat: Luk.8,15 »Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt«.

Cramers emblem viser nogle kornaks, der vokser fra et hjerte. I billedets venstre kant ses en sol på himlen. Den mangler i Vroue kirke.
Ud fra det anførte skriftssted er billedets betydning ligetil. Mennesket skal høre Guds ord og bevare det. Da vil mennesket være som den gode jord i Jesu lignelse om sædemanden, hvor sæden vil vokse og bære megen frugt.


5. Probor (Jeg prøves)
Pictura: Hånd skubber hjerte ind i ovn.
Subscripio: Herren lutrer og prøver os ved ovnens ild. / Du må være god og rolig, og du vil blive prøvet.
Bibelcitat: Es.48,10 »Men jeg har lutret dig, ikke som sølv, i lidelsens ovn har jeg prøvet dig«.

Billedet handler - som mange andre af Cramers emblemer - om de prøvelser, den troende kommer ud for. Jfr. Jak.1,12: »Salig er den, der holder ud i prøvelser«. Selvom Guds straf kan være hård, er der kun tale om renselse.
Dette billede findes også i Ørum kirke i Fjends, men med et andet inscripio: »Ingne Probatur« (Prøvelsens ild).


6. Superædificor (Jeg opbygges)
Pictura: Hjerte med kors står på toppen af et tårn.
Subscripio: Kristus er min klippe, mit håb og en frelsens støtte, / Ved ham opbygges jeg, mens underverdenens vande raser.
Bibelcitat: »... en klog mand, der bygger på klippen«

Billedet i Vroue kirke er meget lig Cramers forlæg. Man ser et hjerte, hvorpå der står et kors. Hjertet hviler på et tårn eller en søjle, der står på en klippe i uroligt vand. Klippen, som tårnet står på, mangler i Vroue. På Cramers billede er tårnet omviklet med en guirlande eller tre kranse (sejrskranse?). De mangler også i Vroue kirke.
Meningen er tydelig nok. Billedet gengiver Jesu billedtale fra slutningen af Bjergprædikenen: enhver, som hører Guds ord og handler efter dem, ligner en klog mand, der bygger sit hus på klippen, så det satår fast i storm og oversvømmelse.


7. Non lædor (Det skader mig ikke)
Pictura: Blomster vokser fra hjerte, der ligger i torne.
Subscripio: Her lever vi mellem torne, sten og bekymringer; (dog) sørger du for os, / Blomst dog med rosen, lilierne blomstrer for os.
(Hiv inter spinas sumus, inter scandula, curas, / Flore tamen roseo lilia nostra vigent)
(Det latinske subscripio er gengivet her, da oversættelsen er tvivlsom. Det latinske 'scandula' betyder 'tagspån'. Det antages, at Cramer har forvekslet det latinske 'scandula' med det græske 'scandaluum', der betyder anstød, tvedragt, ærgrelse, bekymring m.m. Overs.anm.).
Bibelcitat: Højs.2,2 »Som en lilje blandt tidsler er min kæreste blandt unge piger«.

Cramer tager sig den frihed i sin tyske bibeltekst at ændre 'lilje' til 'rose'. Både på Cramers emblembillede og på billedet i Vroue kirke ligner blomsterne dog mest liljer.
Højsangen - der er et kærlighedsdigt - blev på Cramers tid udlagt således, at manden i digtet var Kristus, og kvinden var menneskets sjæl, eller slet og ret det kristne menneske. Billedet skal ifølge Cramers subscripio tolkes således, at mennesket i verden angribes af torne, men da mennesket ikke hører hjemme i verden, skades det ikke, men kan tværtimod blomstere. Denne tanke er næppe i overensstemmelse med Højsangen.


8. Absolv (Jeg erklæres fri)
Pictura: Hånd med pen skriver på et dokument, der er fæstet på et kors.
Subscripio: En voldsom anklage er blevet rettet imod mig: Kristi gyldne kors - / Han gjorde det helt alene, han gør det helt alene.
Bibelcitat: Kol.2,14 »Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os...«

Her har kunstneren i Vroue begået en skrivefejl. Cramer har 'Absolvor.
Mens det undertiden kan være vanskeligt at se forbindelsen mellem billede og bibeltekst, er det ikke tilfældet her. Bibelordet er i sig selv et billede, der altså blot gengives. Meningen er ganske klar, som det også fremgår af bibeltekstens fortsættelse: »Vort skyldbrev er slettet ud og naglet til korset«.
Dette billede findes mange andre steder. Mens billedet i Vroue er tro mod forlægget, finder man kuriøse variationer andre steder. Nogle steder er der en læselig tekst på skyldbrevet (Redsted kirke på Mors har to læselige tekster, der er skrevet med hhv. sort og rødt, andre steder ses et regnskab med sammenlægning, hvor der både er sorte og røde tal (Vester Thorup kirke i Hanherred). I Ørum kirke i Fjends er noget af teksten skrevet med rødt, ligesom der udslettes med en rød pen.


9. Præpondero (Jeg vejer mere)
Pictura: Hånd med skålvægt, hjerte og kors er tungere end lovens tavler.
Subscripio: Kristi rosenrøde hjerte farvet ved blodets alter, / overvinder lovenbs byrde ved hjælp af korsets triumferende vægt.
Bibelcitat: Rom.6,14 »Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden«

Der er her tale om det andet af et dobbeltemblem. Se den forklarende tekst under næste billede - 'il sum'.


10. Nil sum (Jeg er intet)
Pictura: Hånd med skålvægt, lovens tavler er tungere end hjerte.
Subscripio: Jeg er intet, men jeg opmuntres ved evangeliet og triumferer, / Således sejrer nåden over loven, jeg søger mod stjernerne.
Bibelcitat: Rom.7,14 »Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød«.

Dette og det foregående billede hører sammen. Betragtet i omvendt rækkefølge, påpeger de på en enkel og anskuelig måde kernen i det kristne budskab.
Nil sum - jeg er intet. Dette emblem er båres af solid ortodoks lutherdom: livet under den gamle pagt var et liv under loven (dvs. Guds lov, som den finder udtryk i Moseloven). Men menneskets gode gerninger betyder intet. Mennesket er ude af stand til at opfylde Guds krav i loven. Mennesket kan ikke frelse sig selv, er intet i sig selv. Derfor: jeg er intet. Dette illlustreres ved, at hjertet på vægten er for let i forhold til loven.
Præperondo - jeg vejer mere. Nu er korset lagt i samme vægtskål som hjertet (= mennesket, uagtet Cramers subscripio til 'Præpondero' taler om Kristi hjerte), der derved bliver tungere end lovens tavler (på Cramers pictura til 'Præporondo' findes der også en altyerkalk i den tungeste vægtskål. Kristus døde på korset som soning for menneskers synd. På grund af Kristi kors er mennesket ikke længere under loven, men under nåden og tilgivelsen: »Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus« (Rom.8,1).
Dette billede kan findes i flere andre kirker med variende indhold i vægtskålene.


11. Mellifico (Jeg laver honning)
Pictura: Kristi kors med spindelvæv. Bier flyver ud fra låge i korset.
Subscripio: Kristi kors er for nogle dødelig bitterhed og dårlig lugt: / men for mig er det livet, korset er kærlighed og vellugt.
Bibelcitat: 2.Kor.2,16 »...for dem, der fortabes en duft af død til død, for dem, der frelses, en duft af liv til liv.«

Billedet i Vroue kirke svarer nøje til Cramers forlæg - bort set fra baggrunden.
Det er nok det billede, der volder mest hovedbrud, og Cramers subscripio synes ikke at hjælpe. Pastor Tranberg skriver i sin lille bog om Vroue kirke: »Man ser et kors, hvori der bor en sværm bier. Man tænker på salmen om Guds riges evangelium, der sammenlignes med en Honningkage; et typisk pietistisk billede. Salmen Tranberg tænker på er sikkert nr. 106 i Den Danske Salmebog: »Af højheden oprunden er«, hvor det i vers 2 lyder: »Du lilje i mit hjerterum, / dit riges evangelium / er sødt som mælk og honning.«
Der kan suppleres med følgende: Bierne som symbol findes ofte. I en andagtsbog fra begyndelsen af 1600-tallet forklares det således: »Bierne bærer med flid og møje deres honning, vel at mærke ikke for deres egen skyld, men for menneskenes skyld. Sådan er den troende kristne af død fra verden og lever dog i den, ikke for sig selv, men for Kristus, som er død og opstanden for deres skyld.« Dertil knytter sig opfattelsen af bikuben som stedet, hvor de kristne hører hjemme, og af den sekskantede kiste som symbol på opstandelsen. I bicellen ligger bilarven, der engang skal opstå som fuldvoksen bi. En bicelle kan opfattes som en sekskantet stjerne, der har mistet sine takker - en død stjerne. Denne symbolik har givet anledning til, at ligkister i tværsnit har form som en bicelle. Det er ikke så tydeligt i vore dage, som det tidligere har været. Som bilarven venter den døde på opstandelsen. Vi lægger de døde til hvile i et opstandelsessymbol.
Når korset er tomt, er Kristus opstået. Det tomme kors er et opstandelsessymbol. Bikuben er det sted, hvor den kristne har hjemme. Når det tomme kors bliver til en bikube, kan meningen være den, at den kristne har hjemme i troen på opstandelsen.
Dette billede er kun fundet her og i Viborg Søndre Sogns kirke.


12. Prædestinor (Jeg forudbestemmes)
Pictura: Hånd skriver IESU på hjerte, der ligger på en bog.
Subscripio: Jeg tælles blandt Kristi venner, ved hvis navn jeg er kendt, / Han er titlen, pen og bog i mit liv.
Bibelcitat: Es.44,5 »Én siger: Jeg tilhører Herren, en anden kalder sig med Jakobs navn, og én skriver i sin hånd »Tilhører Herren...«.«

På den ene side er billedet ikke svært at forstå. På den anden side kan den tanke, der ligger bag, volde problemer. Den såkaldte prædestinationslære går ud på, at menneskets skæbne på forhånd er bestemt af Gud. Calvin mente, at Gud på forhånd har bestemt nogle til frelse, andre til fortabelse. Luther mente derimod, at mennesker retfærdiggøres af nåde, nåpr de tager imod den gave, som troen på Guds nåde og syndernes forladelse for Kristi skyld, er. Luther har dog også en snert af prædestination, idet han mener, at Gud på forhånd har bestemt de, der afviser troens gave, til fortabelse. I forhold til billedet betyder det altså, at Jesus på forhånd har skrevet sit navn i menneskers hjerte. Derfor bør mennesket leve i overensstemmelse hermed.


Stolestadedøre -nordsiden fra vest.

1. Periclitor (Jeg er i fare)
Pictura: Hjerte i muslingeskal.
Subscripio: Børgerne bruser, stormen raser, regnen skyller ned: / Men håbets skal om hjertet letter for alt ondt.
Bibelcitat: Sal.42,8 »Havdyb råber til habdyb, når dine strømme bruser; alle dine brændinger og bølger skyller hen over mig.

Når man sammenligner billedet i Vroue kirke med Cramers forlæg er det åbenbart, at billedet i Vroue er meget mangelfuldt. Hos Cramer sejler hjertet i en muslingeskal (eller er det en hånd?) på et oprørt hav med en turbulent himmel over og et brusende skær i nærheden. I Vroue ses kun hjertet i muslingeskallen. Elementernes rasen er højst antydet.
Pastor Tranberg kalder dette billedet et af de bedste og skriver: »Billedet skal angive menneskets farefulde færd. Denne verden er at ligne ved et oprørt hav, og vi kan så let lide skibbrud på troen.«
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


2. Vivo (Jeg lever)
Pictura: Vinget hjerte ligger på omvendt kranium med slange.
Subscripio: Kristus er livet for mig, det fuldkomne liv, / begravelsen er ikke afslutningen, men en gevinst for mig.
Bibelcitat: Fil.1,21 »Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding«.

Man ser et hjerte med vinger, der ligger på et omvendt dødningehoved, der næsten bider sig fast i hjertet. Gennem de tomme øjenhuler snor sig en slange, der truer hjertet.
Billedet i Vroue er mangelfuldt i forhold til Cramers forlæg. På sidstnævnte ses over hjertet en strålende sol  med bogstaverne IHS (for Jesus). Hermed formidles en grundlæggende tanke i 1600-tallets kristendom: hjertet hiber efter det himmelske, men er bundet til synden og døden. Kun Kristus kan sætte fri.


3. Refrigeror (Jeg afkøles)
Pictura: Hånd hælder væske fra kande på hjerte i bål.
Subscripio: Jeg brænder og sveder i trængslerne, men ånden vederkvæger, / det himmelske vand er behagelig afkøling.
Bibelcitat: Es.44,3 »Jeg vil udgyde vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land; jeg udgyder min ånd over dit afkom«.

På Cramers emblembillede ses en hånd, der fra en kande hælder vand på et hjerte, der ligger på et bål, medens en sky formet som et ansigt puster på hjertet. Dette skal vel illustrere den sidste del af bibelcitatet: »Jeg udgyder min ånd over dit afkom«.
Igen får vi en grundlæggende luthersk ortodoks tanke præsenteret: den sanselige verden er af det onde og har kun betydning og eksistens, for så vidt den kan pege hen på den egentlige, åndelige verden. Det er også tanken bag ægte, kristne emblemer: med udgangspunkt i fænomener i den sanselige verden, viser de hen til en åndelig sandhed. Således også her: livet i den sanselige verden er som en ørkenvandring i syndighed og trængsel, men Helligånden lindrer vor vandring her ved at minde os om, at Guds kærlighed er evig.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


4. Sanas fero (Jeg tåler spot og hån).
Pictura: Hjerte i ring hænger på en plante.
Subscripio: Mit uskyldige hjerte er lukket inde i en drejende ring: / Hvad skader spot og ondskabsfuld tale mig.
Bibelcitat: Sir.28,19 »Lykkelig den, som er beskyttet mod den (tungen)«

I Vroue kirke er her en stavefejl. I Cramers emblem står korrekt »Sannas fero«.
Her er det nødvendigt at kommentere bibelcitatet. Hos Cramer angives Ecclesiast 28,23. Ecclesiasticus (= kirkebogen) er den latinske betegnelse for Siraks Bog, ikke at forveksle med Ecclesiastes, der er Prædikerens Bog. Siraks Bog findes ikke i den almindelige bibel, idet den hører til de såkaldte Apokryfiske Skrifter. Dette er en samling af ikke-kanoniske skrifter. Luther sagde om dem, at de »ikke kan regnes for ligestillede med Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger, men dog er gode og nyttige at læse.
Slår man op på Sir.28,23 opdager man, at dette opslag ikke giver nogen mening. Hos Cramer står: »Wohl dem, der für bösen Maul bewaret ist«. Ordret oversat: Lykkelig den, der er beskyttet mod vrede munde«. I Den danske Bibel står noget ganske andet. Det er nu ikke så mærkeligt, idet verseinddelingen i Siraks Bog er ændret flere gange i tidens løb. Hos Cramer står 28,23; den danske 1740-udgave af Bibelen 28,21,og Bibelen fra 1992 28,19 har næsten enslydende tekster.
På Cramers emblem ses til højre i billedets kant et skrækindjagende ansigt, fra hvis mund der fyger pile mod hjertet. Dette mangler helt i Vroue. Meningen hos Cramer kan tolkes således, at mennesket er udsat for bagtalelsens pile, hvis det svigter Herren, mens den troende er beskyttet (ringen) imod dem.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


5. Mollesco (Jeg blødgøres)
Pictura: Hånd med hammer slår på hjerte, der ligger på en ambolt.
Subscripio: Mit hjerte er sten, den hårde hammer gør mig blød. / Jeg holder stand derved: hvad så, bare jeg bliver bedre.
Bibelcitat: Jer.23,29 »Er mit ord ikke som ild, siger Herren, som en hammer, der knuser klippen.«

Tolkningen af dette emblembillede er ligetil. I en tidligere emblembog af Rollenhagen ser man samme motiv, blot uden hjerte på ambolten. Dette kan ses som et eksempel på, hvordan hjertet er kommet ind i emblematikken som symbol for at tydeliggøre, hvorledes denm dagligdags situation - hammer, der slår på ambolt - skal tolkes.
Billedet var meget populært og findes næsten overalt, hvor der er emblemmalerier i danske kirker. F.eks. ses det i Galtrup kirke på Mors  på prædikestolen med verset: »Ordets lag kierlig tag / Hamre-Kryst, Hierte Bryst«. På pulpituret i Sebber kirke ved Nibe læses verset: »Haarde Hierter Demant lige / Vil for Ordets straf eÿ vige«. i Engum kirke ved Vejle angives et andet - men bestemt ikke ringere - bibelcitat: »Offer for Gud er en sønderbrudt ånd, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud« (Sal.51,19).
I Tvis og Hjerm kirker ved Golstebro og i Gjerlev kirke mellem Randers og Hobro er dette emblem afbildet med to hænder med hamre. I Tvis og Hjerm står de på en diamant, i Gjerlev kirke på et hjerte. I de tre sidstnævnte kirker findes samme vers som i Galtrup kirke.


6. Illuminor (Jeg oplyses)
Pictura: Hjerte med øje ligger på bog, derover hånd med lygte.
Subscripio: Jeg ser lyset i dit lys, mørke forsvind; / Den som har indsigt fra Herrens bog, han har indsigt.
Bibelcitat: Sal.36,10 »...i dit lys ser vi lyset«.

Billedet i Vroue kirke følger nøje forlægget hos Cramer, dog er teksten i bogen ikke læselig i Vroue. Hos Cramer står der i bogen (læst på hovedet): »Verbum Domini manet in æternum« (Guds ord varer til evig tid). Hjertet er her som sædvanligt symbol på menneskets samvittighed, og øjet er forstandens lys. Øjet i hjertet er altså tegn på et forstandigt menneske, dvs. en troende. Den troende finder oplysning i den eviggyldige sandhed, som står i bibelen, jfr. Sal.119,105: »Dot ord er en lygte for min fod, et lys på min sti«.
Dette billede findes mange steder, f.eks. i Vester Torup i Hanherred, Galtrup på Mors, Gammelstrup, Ørum og Kobberup i Fjends.


7. Suspiro (Jeg sukker)
Pictura: Hånd hælder pulver (røgelse) på hjerte, der ligger på en rist. 
Subscripio: Mit hjerte dufter af bønnens røgelse, fordi Guds magt er duftende / Han geng'vælger mig, vi er der, vi er også en god duft.
Bibelcitat: 2.Kor.2,15 »Vi er Kristi vellugt for Gud«.

På Cramers billede ses under risten et brændende fyrfad. Dette billede har mange lighedspunkter med billedet »Refrigeror« (Nordsidens stolestadedøre nr. 3). Begge billeder vil påpege, at Helligånden er en lindring for mennesket, der lider i denne verden. Imidlertid lader bibelcitatet her formode, at pointen også kan ligge et andet sted. I 2. Korintherbrev lovpriser Paulus Gud, fordi han lader apostlene udbrede kundskaben om Kristus som en duft. Ja, Paulus går dristigt videre og kalder sig selv og de andre apostle for Kristi vellugt for Gud. Hermed er der dog ikke tale om selvros. Paulus skriver et andet sted: »Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig« (Gal.2,20). Når Paulus derfor kalder sig selv for Kristi vellugt for Gud, er han ikke i tvivl om, at vellugten kommer fra Kristus. Det ses også på billedet, hvor en hånd kaster røgelse på hjertet, hvorved det udvikler vellugt.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


8. Meditor (Jeg betænker)
Pictura: Hjerte ligger på bord mellem timeglas og bog.
Subscripio: Århundrede flyver afsted, og dagene går, / vi må gøre det gode for enhver, medens der er tid.
Bibelcitat: Gal.6,9 »Så lad os gøre det gode mod alle, så længe der er tid...«

På Cramers emblembillede er himmelrummet over hjertet delt i to af en sky. Til venstre for skyen ses en strålende sol, til højre en nattehimmel med stjerner og månesegl. Ofte symboliserer sol og måne frelsen og fortabelsen, men her skal de to himmellegemer antagelig blot betyde nat og dag, og dermed understøtte timeglassets betydning. 
I Horsens Klosterkirke har kunstneren (Thrane) sat et markant præg på dette billede. I stedet for hjertet sidder en mand ved bordet, og foran ham ligger en bunke mønter. Meningen er da den tyupiske for den lutherske ortodoksi, at man godt kan beholde og nyde sin rigdom, blot man ikke glemmer at give almisse. Denne tolkning bekræftes af, at det næste emblem i Cramers bind I er »Redimor« (nordsidens stolestadedøre nr. 10), der siger netop dette. Se også »Limus Fimus« (sydsidens paneler nr. 4).
Bemærk at kunstneren i Vroue kirke har benyttet omvendt perspektiv. 


9. Protegor (Jeg beskærmes)
Pictura: Hjerte under vinger.
Subscripio: Hvad skal jeg frygte? Jehoves vingers tætte, skyggefulde sted indhylder mig, / for at ikke vredens strenge ild skal brænde mig.
Bibelcitat: Sal.91,1 »Den, der sidder i den Højestes skjul, har sin bolig i den Almægtiges skygge...«.

På billedet i Vroue kirke er det vanskeligt at se, hvad hjertet skal beskyttes imod. Hos Cramer er der ingen tvivl. Der står en brændende sol øverst til venstre, således at hjertet er i skygge under vingen. I øvrigt minder billedet meget om »Lateo« (sydlige stolestadedøre nr. 3). I Horsens Klosterkirke er »Protegor« og »Lateo« slået sammen til ét billede, hvor hjertet beskyttes af både et skjold og en vinge.
Man kommer uvilkårligt til at tænke på nr. 50 i Den Danske Salmebog: »Under dine vingers skygge« og på nr. 31 »Til himlene rækker...« med linien: »I mulm er kærlighedsvingen bredt ud«.


10. Redimor (Jeg forløses)
Pictura: Hjerte lænket til pengekiste med hængelås. Skyhånd rækker nøgle.
Subscripio: Også det jordiske liv både tager og binder ofte hjertet, / Modtag nøglen fra Herren, og du vil være fri.
Bibelcitat: Sal.62,11 »...Selv om rigdommen vokser, så regn ikke med den«.

Et hjerte er med kæde og hængelås bundet til en pengekiste, men en hånd fra oven kommer med nøglen, der kan åbne hængelåsen. Bemærk, at pengekisten i Vroue kirke er mazlet i omvendt eprspektiv. Måske skyldes det, at man skal kunne se indholdet af pengekisten bedre.
Meningen er klar nok. Rigdom kan modtages som noget, der 'tilfældigt' overgår mennesket. Men man må ikke lade hjertet gribe af den. Sker det alligevel, må man håbe på, at Gud har den nøgle, der frigør fra rigdommen. Bemærk: det er hjertet, der skal frigøres. Rigdommen må man godt beholde, blot den anvendes ret, jfr. »Limus fimus« (sydlige paneler nr. 4) og »Meditor« (nordsidens stolestadedøre nr. 8):
Cramers bibelcitat lyder: »Fället euch Reichthumb zu /so hänget das Hertz nicht daran«. Her er hjertet nævnt. Således også i den danske oevrsættelse indtil oversættelsen af Det gamle Testamente i 1931.


11. Liberor (Jeg befries)
Pictura: Vinget hjerte er bundet til rigsæble med snor.
Subscripio: Verden vil have mig for sig selv; Jesus, som forløser mig, vil have mig: / Det ene er verdens misundelse, det andet hans kærlighed.
Bibelcitat: Fil.3,13 »...jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude...«.

Man ser et hjerte med vinger, der med enm snor holdes fast til et rigsæble, der symboliserer det jordiske. En skyhånd overskærer snoren med en kniv. Meningen er naturligvis, at vi skal forsage det jordiske og stræbe mod det himmelske. Men vi er bundet til det jordiske. Derfor må vi bede om og håbe på, at Gud vil sætte os fri. Fristelserne i det jordiske er hos Cramer yderligere understreget ved, at der på jorden under rigsæblet ligger forskellige værdieffekter.
På dette billede har vi i øvrigt endne et eksempel på, at maleren i Vroue kirke har forsøgt at male tårne i baggrunden (samme placering som på Cramers emblem), men har opgivet.


12. Sanor (Jeg helbredes)
Pictura: Hånd hælder væske på hjerte, der er såret af sværd.
Subscripio: Han kurerer, når han brænder - når han sårer, helbreder han, / han salver, når han stikker, og han skærer, men dræber ikke med sværd.
Bibelcitat: Hos.6,1 »...han har slået, men han vil læge os«.

På Cramers emblem udgår hånden fra en sol med bogstaverne »IHS« (for Jesus) - jfr. billedet »Vivo« (nordsidens stolestadedøre nr. 2). Angående billedets betydning henvises til »Suspiro« og »Refrigeror« (nordsidens stolestadedøre nr. 7 og 3).
Man kommer til at tænke på salmen: »Gud ene tiden deler, han sårer, og han heler« (DDS nr. 661)


13. Sum Constans (Jeg er standhaftig)
Pictura: Hjerte i brand på alter blæses på fra fire sider.
Subscripio: Jeg mediterer ved vindenes pust, under meditationen brænder jeg på alteret, / og jo mere jeg opvarmes, jo mere opvækkes jeg.
Bibelcitat: Sal.39,4 »Mit hjerte brændte i mit indre, jeg stønnede, og det brændte som ild«.

På billedet i Vroue kirke er det ikke tydeligt, at hjertet er i brand. Man ser kun en hjerteformet figur over hjertet. Men der er altså tale om en røgfane. På Cramers billede er der ildtunger og røgudvikling. Her kommer de fire vinde tillige fra fire skyer formet som ansigter i billedkanten.
Salme 39 er et anfægtet og sygt menneskes bøn. Han tænker over sin tilstand, og det brænder i ham som ild. Senere i salme 39 står i vers 12: »Hvert menneske er som et vindpust«. Måske er det dette, de fire skyansigter illustrerer. Billedets pointe er, at hjertet standhaftigt bliver liggende på Herrens alter. I alt det meningsløse er den anfægtede og dog bedende stadig hos Gud.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


14. Crucifigor (Jeg korsfæstes)
Pictura: Hjerte naglet til kors med bogstaverne IESU.
Subscripio: Jeg lever visselig, men jeg lever også livet med suk mod det høje: / Jeg er naglet dagligt til dit kors, Kristus.
Bibelcitat: Gal.2,19f »Jeg er korsfæstet med Kristus...men Kristus lever i mig«.

På Cramers billede rækker to hænder ind fra skyer i hver sin billedkant og mødes i en beskærmende gestus over korset, hvortil hjertet er naglet. Dermed giver det tilhørende bibelvers mening. Tanken, som Paulus udviklr her i Galaterbrevet, findes også i Romerbrevets kapitel 6, hvor der i vers 6 står: »Syndens lod er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre«. Niels Hyldahl formulerer det således i sin kommentar til Galaterbrevet (Det danske Bibelselskab 1982): »Jeg er virkelig død i forhold til Loven - det har loven selv sørget for...da den dødsdømte mig ved sit bud...Men at være død for Loven er det samme som at være korsfæstet sammen med Kristus. Når jeg så¨ledes er død for Loven for at leve for Gud, og korsfæstet sammen med Kristus, får det til følge, at det slet ikke er mig, der lever, men derimod Kristus, der lever i mig (dvs. i stedet for mig). For jeg formår ikke selv at leve for Gud, men det formår Kristus, som i sin død viste sin kærlighed til mig og ofrede sig selv for min skyld.«
I baggrunden til højre i billedet i Vroue kirke har kunstneren påbegyndt, men ikke fuldført et tårn på samme placering som på Cramers emblembillede.
Dette billede er kun fundet i Vroue kirke.


15. Revivisco (Jeg bliver levende igen)
Pictura: Slukket stearinlys står på kranium.
Subscripio: Den, for hvem Jesus er lyset, giver han livet og den himmelske ild, / mon han frygter døden, selv i dødens stund?
Bibelcitat: Joh.1,5 »Og lyset skinner i mørket...«.

Meget passende slutter denne gennemgang af sindsbillederne i Vroue kirke med et opstandelsesbillede, selvom der ikke er meget opstandelse over billedet i Vroue kirke, da stearinlyset er slukket. Hos Cramer derimod rækker en hånd ind fra en sky og tænder lyset. Det er en fatal fejl, at dette er udeladt i Vroue, da meningen derved går fuldstændig tabt.
Billedet ses i flere andre kirker, og det er interessant at bemærke, at bibelcitatet i Horsens Klosterkirke er ændret til Job.19,26: »Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud«. Egentlig passer dette bibelcitat bedre. I Galtrup kirke på Mors findes billedet på prædikestolen. Nedenunder ses følgende lille vers: »Lius som slugt tendis smugt / Saa staar op Dødis Krop«.