Apostelbillederne i Vroue kirke.

Rækkefølgen nedenfor er fra venstre mod højre. I parentes anføres attributterne (for yderligere oplysninger, se Niels-Knud Liebgott: »Hellige Mænd og Kvinder«, Wormianum Forlag 1981.  og  D. H. Wulff: »Nøgle til Almanakken«, Nyt Nordisk Forlag 1985):

Matthias (Økse): Han blev valgt til den 12. apostel efter forræderen Judas Iskariot. Ifølge traditionen udbredte han kristendommen i Judæa og led martyrdøden ved stening og halshugning foran templet i Jerusalem. Hans relikvier blev bragt til Konstantinobel af kejserinde Helena og derfra til Trier i Tyskland i 1000-tallet. Matthias-kirken i Trier har været et meget besøgt valfartsmål. Hans mindedag er den 24. februar.

Simon (Hellebard): Det er usikkert, hvilken Simon, der her er tale om. Simon Peter var disciplenes leder. Han blev korsfæstet med hovedet nedad i Rom den 29. juni. Hans attribut er nøgler, fordi Jesus gav ham ?nøglemagten? (Matt.16,19). Simon Zelotes var fisker som Simon Peter. Navnet antyder, at han var medlem af zeloterne - en partisangruppe, der kæmpede mod romerne. Ifølge traditionen led han martyrdøden ved at blive savet igennem. Hans mindedag er den 28. oktober - den samme som Judas Thaddæus. De to formodet at have været brødre.

Matthæus (Hellebard): Kaldes også Levi. Han var tolder for romerne og blev altså anset for at være landsforræder, indtil Jesus kaldte ham til discipel (Luk.6,27-32). Ifølge traditionen er han forfatter til Mattæusevangeliet. Legenden lader ham dø ved halshugning i Etiopien. Oftest er hans attribut tre pengepunge med hentydning til hans erhverv. Hans mindedag er den 21. september. 


Jacobus (Kølle): Jakob, også kaldet ?Minor? eller ?den Lille? for at adskille ham fra zebedæussønnen Jacob (den ældre). Jakob Minor  var søn af Alfæus og Maria Kleofas og Jesu fætter. Han blev de kristnes leder i Palæstina med titlen Biskop af Jerusalem. Han led martyrdøden ved nedstyrtning fra templets tinde, hvorefter hans hoved blev knust med en kølle. En anden tradition lader ham blive dræbt af en garvers valkestok, der også kan ses som hans attribut. Hans hovedskal opbevaredes tidligere i Ancona, Italien. Hans mindedag er den 1. maj sammen med Filip.

Thomas (Spyd): Havde tilnavnet ?Didymus?, der betyder ?tvilling?. Han ville ikke tro på opstandelsen, før han havde »stukket fingrene i Jesu sår og hånden i hans side« (Joh.20,24-29). Han prædikede ifølge legenden i Parthien, og skulle senere være kommet til Indien, hvis apostel han blev. Han led martyrdøden ved at blive gennemboret af en lanse på Koromandelkysten, mens han prædikede i en regn af spyd og pile. Måske er det derfor, hans attribuit her er et spyd. Normalt afbildes han med en vinkel, fordi han kun ville tro det, der kunne måles og vejes. Han er tømrenes skytshelgen. Det fortælles, at han heller ikke ville tro på, at Maria var død, før hun lod det bælte, der havde omgivet hendes legeme i graven, falde ned fra himlen. Hans mindedag er den 21. december.

Bartholomæus (Kniv): Man ved ikke meget om Bartholomæus. Måske er han identisk med disciplen Nathanael, »i hvem der ikke var svig« (Joh.1,47). Ifølge legenden virkede han som missionær i Arabien, Mesopotamien og Armenien. Her led han martyrdøden ved at blive flået levende. Lidt makabert blev han derfor i middelalderen regnet for slagternes skytshelgen! De vigtigste relikvier opbevares i Pisa, Frankfurt a. Main og Lüneburg. Hans mindedag er den 24. august.

Philipus (manglebrædt?): Udover discipellisterne i de tre første evangelier, kendes Filip kun fra Johannesevangeliet, hvor han synes at have været den discipel, der skulle sørge for brød. Han ses af og til afbildet med to brød. Han skal have prædiket i Asien, hvor han i Hierapolis besvor en drage. Han led martyrdøden ved at blive korsfæstet. Derfor ses han også af og til afbildet med et kors med to tværbjælker. Attributten her er et mysterium. Måske har den anonyme kunstner misforstået korset med de to bjælker på sit forlæg, eller også er det Jakob den Yngres valkestok, der er forkert anbragt. Filips mindedag er den 1. maj.

Johannis (bæger): Johannes hørte til disciplenes inderkreds. Han var den ene af zebedæussønnerne og bror til Jakob Major (den Ældre). Han benævnes i Johannesevangeliet som ?den discipel, Jesus elskede?. På nadverfremstillinger ses han ofte med hovedet hvilende mod Jesu bryst. Under korsfæstelsen betroede Jesus ham omsorgen for sin moder Maria. Han prædikede evangeliet i Efesus og Judæa. Johannes var den eneste discipel, der ikke døde martyrdøden, selvom han blev udsat for frygtelige pinsler. Legenden fortæller, at kejser Dimotian lod ham hente til Rom, hvor han blev kogt i olie og tvunget til at drikke gift. Ingen af delene kunne dog skade ham. Måske skrev han Johannes Åbenbaring i Rom. Johannesevangeliet skal han først have skrevet efter tilbagekomsten til Efesus. Disse begivenheder henlægges til den 6. maj, der fejres til minde herom i den katolske kirke. Sine sidste år levede Johannes forvist til øen Pathmos. Han skal have overlevet alle disciplene og døde 70 år efter Jesu korsfæstelse. Undertiden ser man en giftslange slynge sig op af hans attribut, bægeret. Hans dødsdag mindes den 27. december. 

Paulus (sværd): hører egentlig ikke til discipelkredsen, da han først kom til senere. Han er efter Kristus kristendommens største personlighed, selvom han oprindelig forfulgte de kristne. Efter sin omvendelse foretog han mange missionsrejser og korresponderede med menigheder, han havde besøgt. Der fortælles mange legender om ham, bl.a. at han blev halshugget i Rom under kejser Nero den 29. juni - samme dag, som Simon Peter blev korsfæstet. For ikke at de to store personligheder skulle dominere over hinanden, mindes Paulus dagen efter, den 30. juni. Paulus afbildes mange steder sammen med disciplene. Da står Simon Peter på den ene side af Kristus med nøglerne, mens Paulus står på den anden side, oftest med en bogrulle. Sammen med Simon Peter er Paulus Roms skytshelgen. Mange pilgrimme - bl.a. dronning Margrethe - har besøgt Paulus? grav i Rom. Paulus har to mindedage: som nævnt den 30. juni, og den 25. januar, der anses for at være datoen for hans underfulde omvendelse på vejen til Damaskus.

Andreas (X-formet kors): Simon Peters storebror og Ruslands apostel. Han led iflg. legenden martyrdøden i Patras i Grækenland. Da hans bødler opdagede, at Andreas ønskede at blive korsfæstet lige som sin herre og mester, lavede de et skævt kors til ham. 1210 blev hans relikvier overført fra Konstantinopel til Amalfi ved Neapel. Herfra blev de i 1462 af pave Pius II overført til Rom, hvor Andreas? hovedskal blev anbragt sammen med bl.a. Simon Peters relikvier og Veronikas Svededug. Hans mindedag er den 30. november.

Taddæus (vinkel): Han nævnes i evangelierne kun Mark.3,18 og Matt.10,3. Måske er Taddæus den samme discipel som Lebbæus (Matt.10,4) og ?den anden Judas?, der var Jakobs søn (Luk. 6,16; ApG. 1,13). Efter traditionen identificeres han med forfatteren af Judas? Brev, det korteste skrift i Bibelen. Legenden siger, at han rejste til Persien som missionær sammen med sin bror Simon Zelotes. Her skal de begge være blevet dræbt i år 71. Attributten ? en vinkel - er åbenlyst forkert placeret. Den er retteligt symbol for den tvivlende Thomas. Hans mindedag er den 28. oktober - den samme som Simon Zelotes.