Iglsø Kirke

Allerede på lang afstand  tiltrækker den lille, særprægede Iglsø kirke blikket, som den ligger på en bakke vest for Iglsø by som en perle i det kuperede landskab.
Den nuværende Iglsø kirke er ikke den første kirke i området. Allerede i middelalderen var der en kirke her. Den lå ved Kærgård sydøst for Iglsø by, hvor man i en lille lund stadig kan se kirkegården med dige og kirkens syldsten. Denne kirke nævnes 1465 og 1474 i »Regnskabsbogen over indtægten af Landehjælpen 1526«, hvori Fjends Herreds kirker nævnes. I 1526 nævnes Iglsø kirke ikke. Det må altså formodes, at kirken er nedrevet mellem 1474 og 1526.
Det er altså næppe rigtigt, som det har været påstået, at den gamle Iglsø kirke blev nedrevet som en følge af reformationen.

 

Kirken er åben når kirkegårdspersonalet er til stede.

Forhistorie.
I de følgende århundreder havde Iglsø-boerne meget langt til deres sognekirke i Fly. Samtidig syntes man i Kjeldbjerg, at de havde for langt til sognekirken i Vroue. Derfor opstod sidst i 1800-tallet i disse distrikter ønsket om at få sin egen kirke.
Søndag den 17. januar 1892 samledes derfor flere beboere fra Iglsø og Kjeldbjerg i Kjeldbjerg Forsamlingshus for at vælge en komité, der skulle indsende en begæring til regering og rigsdag om statstilskud til opførelse af en kirke, om hvilken beboerne i Iglsø, der hører til Fly sogn, og Kjeldbjerg, der hører til Vroue sogn, kunne samles som en menighed. På mødet tegnedes en del bidrag, der med tiden blev støt forøget.
Komitéen kom til at bestå af sognepræst A. J. Møller fra Vroue, sognepræst Andreas Winding fra Vridsted, lærer Ottogren fra Iglsø, gdr. Christen Nielsen fra Kjeldbjerggård, Gdr. Jens Andreas Pedersen fra Iglsø, Gdr. Jens Kristensen (Toft) i Kjeldbjerg, og boelsmand Jens Peter Laursen fra Iglsø.
Det var muligvis de grundtvig-koldske tanker, der inspirerede til dette initiativ. Man tog udgangspunkt i en betænkning, som regering og rigsdag havde fremlagt i 1891 med det sigte at opføre kirker, hvor det skønnedes påkrævet, og her mente man i Iglsø og Kjeldbjerg at komme ind i billedet.
Den indsendte andragende blev besvaret med, at ministeriet for kirke- og undervisningsvæsen på finansloven ville foreslå afsat et beløb på 15.000 kr. til opførelse af en kirke i Iglsø under forudsætning af, at beboerne selv tilvejebragte 2.000 kr., hvis renter forventedes at være tilstrækkelige til kirkens drift. Dette beløb blev garanteret og indsat i Vridsted-Fly Pastorats Sparekasse  (senere viste det sig, at renterne dækkede det angivne formål, da kirkens drift de første år androg 89 kr.!

Kirken rejses.
Senere blev det bevilgede beløb nedsat til 8.500 kr., hvilket medførte, at byggeplanerne måtte reduceres til et kapel i stedet for en kirke (da betegnelsen ?Iglsø kirke? imidlertid er almindelig anvendt, vil den blive brugt i det følgende). Tegningerne blev udarbejdet af arkitekt Wienholt i Viborg og indsendt til ministeriet, hvor de blev approberet.
Gdr. Christen Nielsen på Kjeldbjerggård tilbød at skænke en grund til Kirken, men senere blev der for 250 kr. købt et stykke jord, der tilhørte gartner og husmand Kristian Pedersen i Iglsø. Således kom Kirken til at ligge lige på grænsen mellem Iglsø og Kjeldbjerg (sognegrænsen mellem Vroue og Fly sogne går nord-syd gennem klokkestablen).
Arbejdet med Kirkens opførelse blev efter licitation overdraget til murermester Jespersen i Viborg, der havde budt 5889 kr., og efter at arkitekten havde afstukket byggegrunden fredag den 17. maj 1895, blev der begyndt på arbejdet. Torsdag den 27. juni blev der foretaget nedlæggelse af grundsten i overværelse af en talrig forsamling. Nedlæggelsen blev foretaget af provst J. V. Pontoppidan, Højslev. Efter at provsten havde holdt en smuk og hjertelig tale, der gik ud fra Davids 84. salme, nedlagde han ved det nordvestlige hjørne af kirken i bunden af den pille, der bærer korbuen, under iagttagelse af det foreskrevne ritual, en tilskruet glaskapsel, i hvilken der var et dokument, som indeholdt beretning om , at  grundstensnedlæggelsen fandt sted i Kong Christian IX?s 32. regeringsår, da Hans Jørgen Swane var biskop over Viborg Stift, og sognepræst i Højslev Jens Vilhelm Pontoppidan var provst i Fjends Herred. Dokumentet indeholdt tillige navnene på de daværende sognepræster i Vroue og Vridsted, komitéens medlemmer og på arkitekten og bygmesteren. En granitsten, som fandtes på tomten af den gamle kirke, og som regnedes for at have hørt til døbefonten, blev indmuret tæt ved grundstenen.
Kirken blev opført i røde mursten i byzantinsk stil med et græsk kors som grundform (kors med lige lange arme). De samlede udgifter ved opførslen androg 8.425,15 kr., og holdt sig således inden for det bevilgede beløb fra kirke- og undervisningsministeriet på 8.500 kr. Det blev endog et overskud på 74,85 kr.

Indvielse.
Indvielsen af kirken fandt sted søndag den 3. november 1895 ? Allehelgensdag ? om eftermiddagen med megen højtidelighed og med stor tilslutning fra den nye menigheds medlemmer. I spidsen for prosessionen, der gik fra landevejen gennem alléen til kirken, gik biskop Swane og provst Pontoppidan, derpå kom pastor Winding og pastor Møller, og derefter fulgte de øvrige præster i Fjends Herred. Derefter fulgte to af kirkekomitéens mænd (Christen Nielsen og Jens Andreas Pedersen) og de mænd, der i øvrigt havde haft med sagen at gøre.
Pastor Winding fra Vridsted læste indgangsbønnen, og derefter foretog biskop Swane i smukke og gribende ord indvielsen. Derefter talte pastor Møller, Vroue over dagens evangelium.
Sognepræsterne i hhv. Vridsted og Vroue havde afgivet løfte om at holde en månedlig gudstjeneste i kirken, hvor besøget i øvrigt var sjældent godt. 
Senere blev det i en fundats bestemt, at der afholdes gudstjeneste hver anden helligdag, dog aldrig på de tre store helligdage ? Juledag, Påskedag og Pinsedag ? hvor menigheden henvises til festgudstjenesterne i  Vroue og Fly kirker.
I 1945 holdt kirken sit 50-års jubilæum, hvor den blev hvidmalet indvendig.

Restaurering.
Sidst i 50erne var nogle af de røde ydermure skaldet en del af, ligesom kirken i det hele taget var blevet noget slidt og det gule murstensgulv temmelig medtaget. Tanken om en restaurering viste sig dog på mange måder vanskelig. Men efter at man gennem nogle år havde samlet penge ind til et orgel i stedet for det medtagne harmonium, foretog man en husindsamling, der indbragte et meget stort beløb. Man kontaktede herefter arkitekt Holger Jensen (Holger Jensen har om nogen præget dansk kirkebyggeri i nyere tid. I perioden 1950-80 byggede har ca. 60 kirker ? mange af dem for Kirkefonden - der næsten alle er kendt for at være enkle og prisbillige).
Iglsø Kirkes ydre var som nævnt meget medtaget, og da man ikke kunne skaffe de meget små mursten, kirken oprindelig var bygget af, foreslog Holger Jensen, at man kalkede kirken hvid, så den med sit sorte skifertag kom til at minde om de bornholmske kirker. Arkitekten foreslog endvidere, at man tilbyggede et præsteværelse øst for korsarmen (præstens omklædning var hidtil sket under yderst primitive forhold). Holger Jensen foreslog endvidere en formindskelse af det store vinduesareal.
Det tog menighedsrådet lang tid at sige ja til disse meget store ændringer. Der var et af de kvindelige medlemmer, der havde kendt kirken fra sin skoletid, der udbrød: »Nu vil jeg slet ikke kunne kende den!«
Da man var kommet i gang med nedtagning af det indre, blev man klar over, at kirkerummet ville vinde meget ved at få inddraget korsarmen, der hidtil havde udgjort våbenhuset. Det kunne kun lade sig gøre ved, at der blev tilbygget et meget lille våbenhus.
Det viste sig også, at kirkerummet vandt ved, at flere af de store vinduer tilmuredes, og de røde partier kalkedes til. Det omtalte præsteværelse var også en både praktisk og æstetisk vinding.

Udsmykningen af apsis føltes også som et stort problem, men til sidst enedes menighedsrådet om at anmode maleren Fritz Bruzelius, der havde udsmykket Christianskirken i Århus, om at fremstille tre frescomalerier forestillende jul, påske og pinse. Påskebilledet udtrykkede ejendommeligt både Langfredag og Påskemorgen. I stedet for træalterbordet lykkedes det at få  samlet nogle af kvaderstenene fra den gamle kirke ? de var vandret meget rundt gennem de 400 år ? og få dem rettet til, så der kunne bygges et stenalter af dem. Det gamle alterbillede hænger i dag i præsteværelset.

Billedhuggeren Inger Marie Jørgensen, hvis arbejder i Onsbjerg kirke på Samsø man var blevet opmærksomme på, bad man om at lave en prædikestol passende til den lille kirke. Det blev motivet fra Jesu indtog i Jerusalem, der kom til at pryde prædikestolen. Inger Marie Jørgensen påtog sig endvidere at udhugge en mindre døbefont i granit med dertil passende meget enkelt dåbsfad.
I forbindelse med den frilagte søndre korsarm, der havde givet kirken indre lidt mere plads, anbragtes på pulpituret et nyt lille orgel og et varmeapparat. Hele gulvet blev belagt med smukke ølandsfliser, ligesom de tidligere træbænke blev erstattet med kraftige, enkle stole med lædersæde.
Ved genindvielsen i 1965 prædikede biskop Chr. Baun, der også deltog i en fest i Kjeldbjerg Forsamlingshus sammen med menigheden og en del af provstiets præster. De følgende dage holdtes der gudstjenester for de unge og børnene.
Foruden restaureringen af kirken, der resulterede i en sjælden smuk fornyelse, skete der senere en udvidelse af kirkegården og en regulering af parkeringspladsen.

100 års jubilæum.
Allehelgendag 1995 ? den 5 november ? fejrede Iglsø Kirke 100 års jubilæum. Det blev højtideligholdt ved en festgudstjeneste, hvor biskop Georg S. Geil deltog. Ved samme lejlighed indviedes en ny messehagel, der var udarbejdet af Karen Løager, Kjeldbjerg. Hun har med det quiltede patchwork-kors i 10 forskellige røde nuancer på grøn bund ønsket at vise, at den kristne menighed er en broget skare, som vi nu kun kan erkende stykkevis, men siden skal erkende fuldt ud, ligesom den af Gud er kendt fuldt ud.
Efter festgudstjenesten var hele kirkedistriktet inviteret til festligt samvær med buffet i Kjeldbjerg Forsamlingshus.

Lapidarium.
Gennem flere år havde det været en torn i øjet på mange, at kirkegården ikke havde en plads til bevaringsværdige gravsten fra sløjfede gravstedet ? et såkaldt lapidarium. Dette savn er blevet afhjulpet ved, at der på et område nord for kirken er fjernet en del træer og sået græs, hvorefter området er blevet indrettet til et lapidarium, der har fået karakter af en mindehave. Indretningen skyldes bl.a. en stor indsats af graver Jens Stephansen.

Iglsø Kirkegård er i øvrigt i mindst én henseende noget særligt. På grund af terrænets beskaffenhed valgte man fra starten at lade denne kirkegård være en af de ganske få i landet, hvor gravstederne er orienteret næsten nord-syd (mere præcist nordnordvest-sydsydøst). Normalt er grave orienteret øst-vest, og de døde jordfæstes med hovedet mod vest, så de ? når de vågner ved Kristi genkomst ? ser mod øst, hvor Han kommer fra.

Et andet bemærkelsesværdigt forhold ved Iglsø kirke er, at i næsten de første 100 år har tre generationer af familien Langerskov Pedersen på smukkeste vis sørget for, at rammerne om gudstjenester og kirkelige handlinger har været i orden, og at der er vokset en smuk, harmonisk og velanlagt kirkegård op omkring Iglsø Kirke.
Under et besøg på denne smukke og afvekslende Mindernes Have anbefales man især at dvæle et øjeblik ved den mindeplads, graver Kristian Langerskov Pedersen (3. generation) har arrangeret umiddelbart nordøst for kirken. Her er samlet gravstenene for de personer, der for godt hundrede år siden dannede en komité med henblik på opførelsen af Iglsø Kirke.

Copyright: Peter Maarbjerg

PRÆSTER VED IGLSØ KIRKE:

Vridsted:
Andreas Winding 1877-1906
J. P. Lundøe 1907-1913
N. S. Rosendahl 1913-1922
J. J. Thodberg 1922-33
Richard Daniel Fangel 1934-1966
Peder Gadegaard Frandsen 1966-1992
Hanne Ahlmann Frederiksen 1992-

Vroue:
A. J. Møller 1887-1898
C. Mogensen 1898-1914
S. A. Nissen 1915-1917
N. P. Alsbo 1917-1922
Peter Jakobsen Terp 1922-1943
Vagn C. Tranberg 1943-1974
N.-O. Strange Pedersen 1974-1985
Peter Maarbjerg 1985-2002
Else Kruse Schleef 2002-

Litteratur:
Niels Ingvard Nielsen (lærer ved Iglsø Skole 1919-1955): Træk af Iglsø Kirkes historie.       Skive Folkeblad 30. oktober 1945.
Troels Dahlerup: Fra Viborg Amt. 1956. 
Følgende numre af Vroue-Resen Sogneblad:
   nr. 1 december 1994-februar 1995: Iglsø-degnen H. P. Ottogren
   nr. 2 marts-maj 1995
   Iglsø Kirke 1895-1995. Særnummer af Vroue-Resen Sogneblad 1995.
   nr. 3 juni-august 2007: Reglement for Bestyrelsen og Benyttelsen af Iglsø Kapel og Kirkegaard i Viborg Stift. 21. Dec. 1898.
   fra nr. 4 sept.-nov. 2001 til nr. 2 marts-maj 2002: Kristian Langerskov Pedersen fortæller (graver ved Iglsø kirke 1945-1969, hvorefter han blev graver ved Vroue kirke, og hans hustru Erna overtog hvervet ved Iglsø kirke. I praksis hjalp de dog hinanden begge steder. I de 3 artikler fortælles mange personlige oplevelser omkring Iglsø kirke og med menneskene omkring den - ikke mindst præsterne).