Fly kirke

Her finder du kirken

Beskrivelse af kirken og dens historie

Hensigten med denne kortfattede beskrivelse af Fly Kirke er at give besøgende mulighed for at sætte sig ind i de historiske hovedtræk i vores viden om kirken. I lighed med næsten alle andre landsbykirker med en alder på små tusind år, vil den fuldstændige historie nok aldrig kunne skrives. Fly Kirke venter stadig på Nationalmuseets grundige undersøgelse og dermed optagelse i værket ”Danmarks Kirker”.

Bynavnet Fly antyder med sin meget korte form, at byen er over 1000 år gammel, og dermed er det oplagt at antage, at der før den nuværende stenkirke har ligget en trækirke på stedet.  Den første stenkirke fra omkring 1100-tallet bestod blot af skib og kor. Svage spor af kalkmalerier i tårnet peger på at dette og formentlig også kapellet på sydsiden er bygget til inden reformationen, altså i begyndelsen af 1500-tallet, hvor kirker typisk var ejet af lokale stormænd, som sørgede for at vedligeholde kirken samt for, at de selv og deres nærmeste familie blev begravet inde i selve kirken, og således blev da også både tårnrummet og kapellet anvendt indtil omkring 1680. Den sidste tilbygning, våbenhuset, er tilføjet så sent som 1880, samtidig med en udvidelse samt total ombygning af koret.

Kirken er blevet renoveret og repareret adskillige gange, bl.a. 1754, 1880, 1948 og 2012. Tidligere var vedligeholdelsen noget mere sporadisk. Skriftlige kilder fortæller f.eks. at præsten omkring 1740 måtte meddele kirkeejeren, justitsråd Jespersen til Krøgholt i Vendsyssel,  at der var 56 knuste vinduesruder alene i koret, at der stod blankt vand mellem stolerækkerne, og at en grav i gulvet ved koret var sunket sammen, så menigheden vanskeligt kunne komme til alters.

Begravelserne inde i kirken var også problematiske for kirkegængerne på anden vis. Man kan forestille sig lugten en varm sommerdag fra kisterne i det sydlige kapel, i tårnrummet og under gulvet. Der gik i hvert fald et par år, før stanken fra en kiste ophørte og vi har da også skriftlige kilder, som viser at sidst i 1700-tallet måtte Lundgaards og Fly Kirkes daværende ejer, Peder Friis, forsvare slægtens begravelser i tårnrummet ved at henvise til, at man havde indbygget mange luftkanaler i hvælvingen hvorfor ”lugt, usundhed og svagelighed” ikke kunne forekomme i kirkerummet, som dog kun var adskilt fra tårnrummet med et kunstfærdigt smedejernsgitter.

Dette er værd at have i tankerne, når man nu ser kirken efter renoveringen i 2012.

 

Kirkens indre så altså før reformationen helt anderledes ud end nu. Skibet var lidt kortere og koret var meget mindre. De to-tre vinduer i hver side var små (ca. 100 x 40 cm) i romansk rundbuestil og adgangen foregik gennem mands- og kvindedøren i hhv. syd- og nordsiden. Det typisk romanske, flade træloft blev bevaret gennem alle ombygninger i modsætning til mange andre kirker, hvor skibet blev overdækket med gotiske spidsbuehvælv. Der har formentlig været dystert i kirken selv midt på dagen, men man må også forestille sig væggene dekorerede med mange bibelske illustrationer.

Under loftet ind mod tårnet var fra omkring 1700 bygget et pulpitur (svalegang) hvorfra sangen fra kirkesanger og kor kunne trænge ud i hele kirken. Det blev fjernet igen i 1863, men fire af de religiøse illustrationer, malt af Henrik Eduard von Lode, som udsmykkede brystningen, er takket være Nationalmuseets og Sv. Aakjærs indsats nu ophængt i sideskibet på kirken sydside. 

Inventaret i kirken er i øvrigt typisk for tiden og egnen. Prædikestolen og altertavlen er begge fra omkring 1600 og derfor i renæssancestil, karakteriseret ved søjler og kraftige vandrette gesimser. Bemalingen i billede- og tekstfelterne er ikke oprindelig.

Den jyske kirkemaler, Mogens Thrane, som sammen med sin familie har malet i rigtig mange jyske kirker, malede sidst i 1600-tallet de nuværende tekster og motiver bortset fra hovedfeltet i altertavlen. Dette felt med den lidende Kristus blev udskiftet i 1895 og er nu ophængt på skibets bagvæg til højre for åbningen ind i tårnet.

Tilvejebringelsen af det nye midterfelt i altertavlen har sin egen lille historie. Man anmodede den i 90’erne moderne maler, Johan Rohde, om at påtage sig denne opgave, og i 1894 præsenterede han så sit værk ”Den gode hyrde i hedelandskabet”. Dette kunne menigheden slet ikke godkende, idet et af fårene i flokken var sort, hvilket jo i almindeligt sprogbrug betegner en slet person, som man åbenbart ikke mente var foreneligt med Fly-menigheden, og det sorte får blev derfor malet hvidt som de øvrige. Man har muligvis også været utilfreds med ansigtet på Kristus, idet det oprindelige er skåret ud af malerilærredet og et nyt derefter malt direkte på træunderlaget.

 

 

Stolestaderne stammer fra nogenlunde samme tid; de er mærket med årstallene 1634 og 1642 og enkelte har herudover udskårne navnetræk, hvoraf i alt fald et, Chresten Povlsen, kan henføres til ”Storgaard”, som lå midt i det daværende Fly.

Også døbefonten er af betragtelig alder, som dens romanske stil viser. Den kan være jævnaldrende med den oprindelige kirkebygning og er i øvrigt under det ”nye” dåbsfad forsynet med afløb fra dengang en dåb betød hel nedsænkning i vand.

Af andet inventar bør fremhæves det gotiske krucifiks fra 1500-tallet, som er ophængt på skibets nordvæg. I den forudgående romanske periode fremstillede krucifikser den stolte, sejrende Kristus, men dette krucifiks viser tydeligt den lidende Kristus

På Fly kirkegård hviler forfatteren Marie Bregendal, som sammen med Jeppe Aakjær har gjort Fly kendt. Deres beskrivelser af Flys befolkning og natur omkring år 1900 har den dag i dag stadig gyldighed.

 
 

På kirkegården er yderligere et gammelt, romansk gravsted sydøst for kirken. Stenen, som ligger over graven er prydet med et processions- eller stavkors, og for hver ende af graven er der et granitkors. Graven er ikke arkæologisk undersøgt, men formen tyder på en alder svarende til den oprindelige stenkirke.