I 1943 skrev forfatteren Emil Bønnelycke en artikel til juleheftet »Julegranen«. Her fortælles han om en tur med åben dagvogn fra Skive til Feldborg i 1903. Bønnelycke skulle på ferie hos en onkel, der var førstelærer i Neder Feldborg. Nedenstående beretning er et uddrag af denne artikel.

Ved siden af mig på agestolen lå en tung sæk majs, mærket »Vroue Brugsforening«. Det var første gang, jeg hørte ordet 'brugsforening'. Jeg slap det aldrig. Det var noget med land og det landlige liv. Det var hverdagen derude på marken og i gårdene, der trængte ind på livet af én med sin tyngde og kraft, allerede på postvognen. Bag majsen anede man hønsegårdene. Bag bindegarnet og maskindelene forberedelserne til høsten. Og specielt slap jeg aldrig forretningen i Vroue af syne. Den lever endnu i mit indre. Jeg har skrevet digte til den. Jeg har skrevet fortællinger om den. Den ligger endnu på hjørnet, hvor vejen fra Vridsted deler sig til Sjørup efter Viborg, og til Børsting og Kjeldbjerg efter Stoholm og Skive. Den ligger og venter på mig, når jeg kommer på besøg ved sommer eller juletid. Den blev min barndoms brugsforening.
.....
Vi holdt i Vridsted.
- Jeg har en sæk majs til Vroue Brugsforening, sagde Mogens Post til en mand, der trådte hen til vognen.
Der var det igen: Vroue Brugsforening. Det gamle bynavn kværnede i min barnebevidsthed. Og 'brugsforening' blev et folkeligt, djærvt og sundt nytteord i mine øren.
Sækken forsvandt ned af vognen. Jeg skulle gense den hos uddeleren i Vroue.
Klokken 3 om eftermiddagen kom vi til Feldborg og holdt stille i plantagen på det idylliske sted ved indkørslen til skovridergården. Vi stod af og gik ned over markerne til skolen.
Otte dage senere gik min broder og jeg turen over Haderup, Hagebro Kro ved Karup Å og Vridsted til Vroue.
Moster Berthe Marie i Toftgaard spurgte, om jeg ville gå over i 'Brugsen' og gav mig ´bogen' med. Uddeleren boede nogle få skridt fra hækken, der omgav Toftgaards have, og brugsforeningens store vindue vendte ud mod gårdens ældgamle kampestenslænge, hestestalden og vejen. Det meget lidt kønne hus markeredes af trådruller, dele til bølgebliktage, sække, tagpapruller o.lign. Indgangen til butikken vendte ud til Sjørupvejen sammen med forretningens andet store vindue.
Det forekom mig, at det måtte være en meget gammel brugsforening. Jeg udnævnte den til at være en af de ældste i landet, en af pionererne, skønt den 'kun' var fra 1897. Jeg gentager: køn var den ikke. Men det var dengang heller ikke så lige en sag at være en smuk bygning. Den nyere tids moderne, funkisstrålende brugsforeninger, hvis uddelerboliger og butiksinteriører skinner af cromfornikling og lyser af farver og hensigtsmæssighed i rum, trapper, vinduer og døre; er bygget på udviklingens tekniske erfaring og baseret på solide, økonomiske resultater. De har lettere spil end de gamle brugsforeninger, der måtte kæmpe mod fordomme og uvilje mod en ny tids fremsynede, kooperative principper. De måtte bygges med forsigtighed. Ejendomme, der toges ind til dette formål, var ofte små, primitive landejendomme med mange, trange stuer, hvor der måtte skaffes plads og lys. Og mange af disse første brugsforeninger var alt andet end skønhedsåbenbaringer. Vroue Brugsforening var en af dem.
Jeg knyttedes med hele min barnesjæl til denne landlige butik, hvis lys på¨vinterdage kom fra et par sodede petroleumslamper med store metalfrynsede skærme. Der vankede altid et eller andet i Brugsen, når man besøgte den med moster Berthe Maries kurv på armen og 'bogen' i bunden af kurven. Jeg genfandt majssækken fra Mogens Post's dagvogn; den var blevet betydelig slunken. Jeg gennemlevede det halvmørke, 'mystiske' butiksinteriør med en intensitet, som vistnok få, der ikke selv var i faget, har gjort det. Dens loft var tæt besat med færdigvarer som spande, fløjtekedler, piske, koste, kæder, bidsler og alverdens pyntelige, maleriske og attråværdige ting. Og typerne, menneskene, som kom i butikken! De var landets mest sindige, sky og beskedne, ædle og ægte. Man lærte af deres kultur. Ens egen overfladiskhed og udvendige manerer skrælledes af, og man så sig selv som det, man var inderst inde.
Ved juletid, når butikken op mod højtiden fyldtes af mennesker, vendte man tilbage og besøgte den. Skønt der var kommet ny uddeler, og 'den nye mand' ikke kendte mig.
Jeg vender ofte tilbage til det grimme, uanseelige hus på vejhjørnet i udkanten af Vroue by. Det rummer for mig en levende og fortættet duft af min allerførste barndom. Og derfor er vi uadskillige. Den vil altid modtage mig med hin festlige klemten af dørklokken, når jeg kommer.

Vroue Brugsforening 1897-1947

Vroue Brugsforening blev startet på en stiftende generalforsamling den 9. maj 1897. I begyndelsen havde man ingen bygning. Varesalget foregik fra Vittrupgaard, hvor der var åbent et par gange om ugen. Da der ikke var ansat en uddeler, var det bestyrelsen, der stod for salget.
Den 1. juni købtes købmand Jens Christian Dalsgaards forretning i Vroue. Den lå, hvor den nuværende bygning ligger (læs mere om købmand Dalsgaard her).
Der blev nu ansat en uddeler: Jens P. Petersen (gift med Maren Christensen Stjernholm) til at varetage den daglige drift.
Den første bestyrelse bestod af:
Anthon Mortensen, Vroue (hans oldebarn Benny Mortensen er 4. generation på ejendommen på Vittrupvej 3. Et andet oldebarn er bedemand i Skive Søren Kristian Boudigaard Nielsen, tidligere Boudigaard i Vroue. Anthon Mortensen var formand i to perioder 1897-1911 og 1922-30. Han var kendt og respekteret som en ærlig og retlinet personlighed.
Anders Jensen, Vittrupgaard, hvor der var udsalg den første måneds tid.
Niels Nielsen, Skovgaard i Vester Børsting (nu Vester Børstingvej 14). Niels Nielsen havde en søn Jørgen Nielsen, hvis svigersøn Niels Davidsen i dag bor i nr. 12.
Johan Konrad Bitsch, Vroue Bjerg. Han var murer og stammede fra Grønhøj. Hans bror Andreas Bitsch købte en naboejendom på Vroue Bjerg og blev slagter. Andreas var også en tid i Brugsens bestyrelse.
Peder Christian Sørensen, smed og gårdejer i Skyttegaarde, Sjørup.
Foreningens omsætning det første år var 10.534 kr. Ved århundredeskiftet var den steget til ca. 21.000 kr. Det lyder jo ikke af meget, men priserne dengang var jo meget lavere end i dag. Dette kan belyses af disse eksempler på priser fra 1897:
Flormel                           18 øre pr. kg.
Kaffe                             150 øre pr. kg.
Klipfisk                           36 øre pr. kg.
Rosiner                            50 øre pr. kg.
Cigar, stor                        12 øre pr. stk
1 fork (4 grene)              175 øre pr. stk.

I tidens løb har der naturligvis været forskellige problemer at klare. I 1911 blev der bygget lager til butikken. Prisen for murer- og tømrerarbejdet var 320 kr. I 1930 under depressionen var der problemer med de udstående fordringer. 

Den 17. juni 1933 skriver Skive Folkeblad i anledning af uddelerparrets 25-års jubilæum: »Dagen i går blev en smuk festdag for uddeler Isak Madsen, Vroue Brugsforening, der har varetaget hvervet som uddeler i brugsforeningen i 25 år. Jubilæet markeredes med et væld af skønne blomster, og i aftes samledes en talrig kreds af medlemmer med damer i det smukt pyntede forsamlingshus for ved et fælles kaffebord at festligholde dagen sammen med uddelerparret«. Isak Madsen var uddeler i Vroue 1908-1943 - altså i 35 år. Dermed er han den af Vroue Brugsforenings 8 uddelere, der havde jobbet længst.

Brand og ny bygning.

I 1946 begyndte bestyrelsen at tale om at bygge nyt, idet de gamle bygninger var i alt for dårlig stand. Der blev udarbejdet tegninger og overslag til nye bygninger, som man overvejede at placere øst for forsamlingshuset. Der var dog store betænkeligheder, både angående beliggenhed og pris (Billedet til venstre er taget af FDBs arkitekt i 1946. Personen i hvid kittel, der holder en tommestok, er uddeler Svend Bonde Johansen).

Disse bekymringer blev dog små i sammenligning med de, der opstod, da Brugsen brændte ned natten mellem den 15. og 16. april 1947.
Branden var nærmest eksplosionsagtig på grund af de gamle bygninger, der var tækket med tagpap. Uddeler Bonde Johansens familie, en kommis og en husassistent blev reddet i nattøj. Komissen, der sov i tagetagen, måtte springe ud af vinduet. Hele varelageret brændte, men tililende fik reddet en stor del af indbo og gangtøj samt sengetøj, men mange private ejendele gik op i luer.
Den stedlige brandsprøjte, der stod på Vestergaard, idet Svend Clausen var brandfoged, blev mobiliseret i største hast, men kunne intet udrette, lige så lidt som Skive Brandvæsen, der ret hurtigt kom til. Brugsen udbrændte totalt.
Bygningerne var forsikret for 30.000 kr. og inventar og løsøre ligeledes for 30.000 kr. Det viste sig snart at være for lidt, idet en nybygning blev anslået til at koste 72.000 kr. Og den skulle vise sig at blive endnu dyrere.
Allerede to dage efter branden åbnede Brugsen igen! Der var indrettet et interimistisk udsalg i forsamlingshuset, der fungerede under byggeriet frem til juli 1948. Forsamlingshuset dannede også en primitiv bolig for uddelerfamilien i den første tid.
Torsdag den 7. oktober 1948 festede Vroue Brungsforening i en dobbelt anledning. Dels indviedes den nye bygning - den kom til at koste 110.000 kr. der skal sammenlignes med årsomsætningen på 120.000 kr. - dels fejrede man Brugsens 50 års jubilæum, ganske vist med ét års forsinkelse.
Medvirkende ved byggeriet var:
Arkitekt Buhl,
Murer: Thøgersen, Sjørup
Tømrer: Chr. Kabel og Jakobsen
Snedker: Martin Sørensen, Brårup
Maler: Erling Wisti
Blikkenslager: Sigurd Søndergaard, Iglsø
Centralvarme: smed Haagensen.
Installatør: P. Nielsen, Skive.

Disse bekymringer blev dog små i sammenligning med de, der opstod, da Brugsen brændte ned natten mellem den 15. og 16. april 1947.
Branden var nærmest eksplosionsagtig på grund af de gamle bygninger, der var tækket med tagpap. Uddeler Bonde Johansens familie, en kommis og en husassistent blev reddet i nattøj. Komissen, der sov i tagetagen, måtte springe ud af vinduet. Hele varelageret brændte, men tililende fik reddet en stor del af indbo og gangtøj samt sengetøj, men mange private ejendele gik op i luer.
Den stedlige brandsprøjte, der stod på Vestergaard, idet Svend Clausen var brandfoged, blev mobiliseret i største hast, men kunne intet udrette, lige så lidt som Skive Brandvæsen, der ret hurtigt kom til. Brugsen udbrændte totalt.
Bygningerne var forsikret for 30.000 kr. og inventar og løsøre ligeledes for 30.000 kr. Det viste sig snart at være for lidt, idet en nybygning blev anslået til at koste 72.000 kr. Og den skulle vise sig at blive endnu dyrere.
Allerede to dage efter branden åbnede Brugsen igen! Der var indrettet et interimistisk udsalg i forsamlingshuset, der fungerede under byggeriet frem til juli 1948. Forsamlingshuset dannede også en primitiv bolig for uddelerfamilien i den første tid.
Torsdag den 7. oktober 1948 festede Vroue Brungsforening i en dobbelt anledning. Dels indviedes den nye bygning - den kom til at koste 110.000 kr. der skal sammenlignes med årsomsætningen på 120.000 kr. - dels fejrede man Brugsens 50 års jubilæum, ganske vist med ét års forsinkelse.
Medvirkende ved byggeriet var:
Arkitekt Buhl,
Murer: Thøgersen, Sjørup
Tømrer: Chr. Kabel og Jakobsen
Snedker: Martin Sørensen, Brårup
Maler: Erling Wisti
Blikkenslager: Sigurd Søndergaard, Iglsø
Centralvarme: smed Haagensen.
Installatør: P. Nielsen, Skive.

Vroue Brugsforening 1948-1989

Det var en stolt uddeler Svend Bonde Johansen, der sammen med sin bestyrelse kunne holde indvielsesfest og forsinket jubilæumsfest for den splinternye Brugsforening i Vroue. Bestyrelsen bestod af:
Kr. Svenningsen, Østergaard, Vroue - Karsten Nielsen, forpagter i Vroue Præstegaard - Peder Risgaard, Amstrupvej (i dag nr. 14) - Chr. Damgaard, Vittrupgaard.
Foruden uddeler Svend Bonde Johansen bestod personalet af kommis og 1ste mand Jakob Ebbesen, der senere blev revisor i Bjergby og i en periode sad i FDBs bestyrelse, og lærling Kaj Pedersen fra Vridsted, der senere blev købmand i Thorsager øst for Viborg, hvor artiklens forfatter har besøgt ham. 
Det første år i den nye bygning var omsætningen 211.327,38 kr. og i de følgende år gik det støt fremad. Det største problem synes at være inddrivelsen af de udestående fordringer, der i 1948 var 24.950 kr. altså over 10% af omsætningen. Brugsen gav 30 dages kredit, men det blev åbenbart ikke overholdt af alle. I 1963 var de udestående fordringer 51.493 kr. af en omsætning på ca. ½ mio. kr. - altså stadig ca. 10%.
I 1963 sagde uddeler Bonde Johansen op. Blandt 32 ansøgninger til den ledige stilling valgte man Erik Güntzel.
Kort efter hans ansættelse fik uddeler og bestyrelse noget at tænke på. I en landsanalyseplan fra FDB i 1964 blev Vroue Brugsforening frarådet at foretage nye investeringer!
Det gjorde dog ikke større indtryk. I 1966 engagerede bestyrelsen sig i en større ombygning. Butiksarealet blev udvidet med 25% mod vejen, der blev installeret nyt interiør, og forretningen blev indrettet til selvbetjening. Endelig fik huset nyt tag. Total udgift blev 55.000 kr. Omsætningen for 1967: 700.906 kr.
I 1967 fik uddeler Güntzel ansættelse ved DLG, og blandt fire ansøgere valgtes Verner Vedel til ny uddeler. Med landsanalysen i baghovedet fik Verner Vedel
frie hænder til at gøre, hvad han fandt fornødent til at sikre Vroue Brugsforenings eksistens.
Og i de kommende år gik det stærkt og godt for Vroue Brugsforening. Verner Vedel viste sig at være en handlekraftig og initiativrig person, der fik startet mange nye aktiviteter.
Det begyndte i 1968 med køb af Vroue Forsamlingshus, der var nabo til Brugsen. Forsamlingshusets bestyrelse havde besluttet at nedlægge huset og havde averteret det til salg. Brugsforeningens bestyrelse var interesseret, og da man opdagede, at Brugsforeningens bygning efter branden ragede ca. én meter ind på forsamlingshusets grund (!), fandt man det mindst besværligt at sælge forsamlingshuset til Brugsen. Pris: 10.000 kr.!
Der var ikke tale om en fejl under nybyggeriet. I Vroue Brugsforenings protokol har den daværende formand for Vroue Forsamlingshus givet sin tilladelse til denne besynderlige bygningsmæssige disposition.
Nu begyndte man at sælge havemøbler, campingartikler, hårde hvidevarer m.m. fra forsamlingshuset, og omsætningen steg i 1968 til 862.801 kr. Det førte med sig, at landsanalyseplanen blev revideret i 1969. På grund af omsætningsstigning blev Vroue Brugsforening nu vurderet som værd at bevare.
Og nu gik det slag i slag: 1970 overgik Brugsen til kontant betaling. Varesortimentet blev udvidet med maling og tapet.
I 1972 fejrede man 75 års jubilæum med tre dage - 1.-3. juni - med 10% rabat. Derefter gik man igen i gang med en udvidelse af butiksarealet. Bagbutikken blev inddraget, og lageret blev indrettet til tapetbutik. Samlet udgift: 10.544 kr. Samme år begyndte Verner Vedel at sælge byggeartikler. Omsætning 1.157.951 kr.
I 1974 blev forsamlingshuset ombygget. Salget af byggeartikler nød godt af, at det var gode år for byggeriet. Grovvaresalget blev så omfattende, at der blev investeret i en truck. Omsætning i 1974: 2.171.352 kr. En fordobling på 3 år!
Samme år blev uddelerens lejlighed moderniseret.
I 1978 fik uddeleren og hans familie lov til at bygge eget hus og fraflytte uddelerboligen, hvilket gav mulighed for en højst tiltrængt udvidelse af butiksarealet. Den tidligere stue blev nu indrettet som tapet- og malerbutik. Omsætning i 1978: 4.437.335 kr. - deraf 60% på grovvaresalget.
Men så begyndte stagnationen! Krisen kradsede, og det begyndte at kunne mærkes. Omsætningen faldt en smule de følgende år, og i 1980 besluttede bestyrelsen at indføre et midlertidigt stop for udbetaling af dividende.
I 1984 var omsætningen på godt 4 mio. kr., men for første gang i mange år udviste regnskabet et underskud - ganske vist kun på 14.000 kr. - men det var skriften på væggen.
I 1986 indtraf den største ulykke i Vroue Brugsforenings historie - næstefter branden i 1947. Verner Vedel sagde sin stilling op! I en tid, hvor små brugser lukkede på stribe, havde Verners opfindsomhed og sans for nicheproduktion præsteret at holde Vroue Brugsforening i live, hvor andre ville have givet op.
Det var svært at komme efter Anna og Verner, og det lykkedes hverken for Henning Andersen eller John Jensen. I 1988 faldt omsætningen til 800.000 kr., og der var et underskud på 110.000 kr. Da bestyrelsen i 1989 konstaterede et yderligere fald i omsætningen på 500.000 kr. og et underskud på 172.000 kr., var der ingen vej udenom. Vroue Brugsforening måtte lukke. Nedlæggelsen af foreningen blev besluttet på to generalforsamlinger den 16. marts og den 6. april 1989.
Til likvidationsudvalget valgtes:
Kontorchef Bak-Hansen, FDB
Verner Vedel, Vroue
Kai Th. Mikkelsen
Søren Kr. Nielsen, Boudigaard, Vroue.
På den sidste generalforsamling besluttedes, at af et eventuelt overskud skulle der afholdes en fest for Brugsens medlemmer, og resten skulle fordeles således:
20% til Fjandbohus
30% til Vestfjendshallen
50% til Vroue skole.
Likvidationsudvalget forsøgte forgæves at sælge bygningerne som forretning i drift. Men den 29. juli 1989 blev nøglen drejet om for sidste gang efter et forrygende ophørsudsalg.
Vroue by havde en brugsforening i 92 år, 2 måneder og 20 dage!

Ovenstående blev første gang trykt i Vroue-Resen Sogneblad nr. 3-4/1989 (her lettere redigeret). 
Tak til Verner Vedel for stor hjælp, bl.a. med adgang til og indføring i Vroue Brugsforenings arkiver.
PM

Uddelere i Vroue Brugsforening:

J. P. Pedersen1897 - 1906
Johan Nielsen1906 - 1908
Isak Madsen1908 - 1943
Svend Bonde Johansen1943 - 1963
Erik Güntzel1963 - 1967
Verner Vedel1967 - 1987
Henning Andersen1987 - 1988
John Jensen1988 - 1989




Formænd for bestyrelsen for Vroue Brugsforening.

Anthon Mortensen, Vittrupvej 31897 - 1911
Niels Meldgaard, Brøndgaard1911 - 1921
Jens Jensen, Vittrupvej 51921 - 1922
Anthon Mortensen, Vrouevej 161922 - 1930
Niels Nielsen, Toftgaard1930 - 1940
Peder Nielsen, Boudigaard1940 - 1946
Kristian Svenningsen, Østergaard1946 - 1951
Svend Clausen, Vestergaard1951 - 1953
Jens Nielsen, Rolighed1953 - 1963
Jørgen Nielsen, Skovgaard, Vester Børsting1963 - 1965
Bue Vestergaard, Vester Børsting1965 - 1972
Arne Jensen, Østergaard1972 - 1975
Søren Bregendahl Bak, Vester Børsting1975 - 1981
Inger Østergaard Thomasen, Vridsted1981 - 1983
Jørgen Mikkelsen, Vester Børsting1983 - 1987
Søren Kr. Nielsen, Boudigaard1987 - 1989




Købmand Jens Christian Dalsgaard

Jens Christian Dalsgaard var købmand i Vroue 1885-1897, hvorefter han solgte sin forretning til den nystartede Brugsforening i Vroue.
Han blev født på Dalsgaarde i Vester Børsting den 18. juni 1859. Han blev døbt Jens Christian Jensen og tog først officielt navneforandring i 1905.
Han blev gift i Vroue kirke den 24. februar 1882 med Maren Jensen, der var født i Vroue og var af slægten Poder.
Kirkebogen oplyser følgende:
1883: købmand i Sdr. Resen
1885: købmand i Vroue
1898: husmand i Daugbjerg
1907: Maren dør som husmandskone i Faarbæk
1921: Jens Christian Dalsgaard dør som uddeler i Faarbæk.
Maren og Jens Christian Dalsgaard ligger begravet på Sdr. Resen kirkegård. Stenen på deres gravsted er meget smuk (straks til venstre indenfor lågen og 3-4 rækker frem). Stenen bærer også navnet på det yngste barn - Johanne Tora Dalsgaard, der døde og blev begravet i 1987.
På Sdr. Resen kirkegård er flere af børnene begravet, bl.a. skomager Viggo Ambrosius Dalsgaard, der var skomagermester i Faarbæk og postbud i Sdr. Resen. Flere ældre mennesker i Sdr. Resen husker ham.
Endelig kan det nævnes, at Jens Christian Dalsgaard bl.a. havde en bror - Christen Dalsgaard - der i en kort periode omkring 1895-96 var ejer af Sjørup Kro.