Karl Krejbjerg


Samtale med Vroues gamle smed på Sjørup Plejehjem i 1987.

Jeg er født i Lem i Vestsalling som medlem af en smedefamilie. Min far og hans to brødre var smede, så det er ikke så sært, at jeg også blev det. Min far stammer fra Krejbjerg ? deraf navnet. Dengang fik man ingen dåbsattest. Derimod fik man en forholdsattest, når man blev konfirmeret. Da min far skulle konfirmeres, var den præst, der døbte ham, død. Da den nye præst uddelte skudsmålsbøgerne, stod der Karl Krejberg på min fars. Han protesterede og sagde, at han hed Kristensen, men præsten sagde, at han skulle tage bogen med alligevel. Så gik far op for at klage, men det viste sig, at den gamle præst havde skrevet Krejberg i kirkebogen. Ikke engang Krejbjerg, men Krejberg ? uden det andet ?j?. Han har vel siddet og skrevet i sine egne tanker ? eller også var han drikfældig! Det sagde man i hvert fald! Nå ? vi har ikke noget imod navnet, men derimod måden, vi er kommet til det på.
Jeg kom i smedelære hos min ældste bror i Lihme. Det var lige overfor manufakturforretningen, hvor der var systue ovenpå. En dag kom Kristian ? min bror ? og fortalte, at der var kommet en ny sypige. Hun ser ikke så fejl ud. Hende skulle du prøve at lægge dig efter!« Det tænkte jeg ikke så meget over. Jeg havde haft én før, men hun stak af, da jeg var soldat. Det var et par år før. Så var der bal i Ungdomsforeningen, og da fik jeg jo øje på Marie. Jeg kom til at tænke på, hvad min bror havde sagt, og dansede med hende. Der var også én, der hed Johannes, som også havde kik på hende, så jeg fik fat i hende igen og spurgte, om hun ville gå en tur. Det ville hun godt! Hæ, hun var helt tovlig med mig!
Det blev til bryllup i Vroue kirke den 23. marts 1929. Marie var jo fra Kjeldbjerg. Pastor Terp viede os. Vi var det første par, der blev viet efter den nye ægteskabslov. Da vi flyttede til Vroue, kom Klaus Vestergaard ? Svend Clausens far ? og drillede mig med, at vi ikke var gift, fordi vielsesattesten ikke var efter den nye lov. Men jeg sagde til ham, at det fungerede udmærket!
Vi flyttede til Vroue i 1923. Vi var først i Vridsted i 10 måneder, men så sagde Klaus Vestergaard til os: »Flyt hen til Vroue. Der kan du få alt det arbejde, du kan lave.« Det gjorde vi så. Vi boede først til leje i forsamlingshuset på betingelse af, at vi flyttede vores sager hen i et hjørne, når der skulle være gilde. Jeg købte en grund af Per Nielsen ? Søren Kristian på Boudigaard hans farfar ? og dér byggede jeg (i dag Vrouevej 19. PM). Jeg slog mit første hammerslag i Vroue den 1. august 1930. Grosserer Selchau i Skive havde sagt, at jeg ikke var rigtig klog at bygge i Vroue, men jeg fik nok at lave. Der var 6-7 cykler, 3 stivvogne og 4-5 heste på hver gård ? og så alle de hjulringe, der skulle ringes ? og alle de harvetænder! Jo, jeg fik en god forretning i Vroue. Jeg havde kunder helt fra Koldkur, Vridsted og Sjørup! Jeg var stor og stærk og havde gå-på-mod! Engang cyklede jeg fra Vridsted til Vroue med en plov på nakken. Da kom jeg om ved pastor Terp. Nogle dage efter sagde han til mig: »Åh, der er ham den stærke smed!« - »Han er vel ikke stærkere end præsten!« svarede jeg - »De kom da cyklende med en plov!« - »Ja, det er rigtig nok, men jøsses da, som det gjorde ondt!«
Terp kom jævnlig op i smedien. Han samlede små jernstumper op omkring ambolten og kom dem i saft! På den måde fik han jern, sagde han! Jamen, det gjorde han virkelig! Han var ikke helt almindelig. En dag kom han: »De må hjælpe mig, smed!« Kofangeren på hans bil var helt skæv af at køre ind i muren på nede i præstegården. Så satte jeg to gamle bildæk på muren. Så havde han dem at køre imod! I urtehaven sorterede han løgene om efteråret og kom straks de små i jorden igen. Så havde han byens tidligste løg næste år.
Af dem, jeg kendte, er vel kun Svend Klausen og Laust Skovlyst tilbage. Jeg kan huske, at der lå et langt hvidt hus ved kirken, hvor der boede en gammel mand. Han holdt duer, men da han var bange for, at de skulle flyve væk, havde han dem i en kommodeskuffe med trådnet over. Han hed vistnok Vittrup.
Hvor Hans Christian Andersen bor nu, boede dengang Peder Kristian Østergaard. Han var afholdsmand. Han havde haft Østergaard, men solgte den til et konsortium, som igen solgte den til Kræn Svenningsen, hvis datter og svigersøn (Magda og Arne Jensen. PM) har gården nu.
En mand fra byen, der ikke var afholdsmand, kom engang til mig, fordi jeg havde bil. Han skulle et vigtigt ærinde i Mønsted, sagde han. Men det passede ikke. Han  ville på kro! Vi kom hjem ved 23-tiden, og så ville han af sted igen til Hagebro Kro! Men så tog jeg nøglen og låste ham inde!
Den samme mand kom en anden dag og ville købe en ny cykel, fordi den gamle altid væltede! Den var ellers god nok. Men han fik en ny for 85 kr. og jeg tog den gamle for 15 kr. Da han skulle køre, gik styret af, og han røg ind i en tjørnehæk. Han bandede godt nok, men kom ikke noget til. Jeg satte styret ordentlig fast, og så kørte han. Dagen efter kom han og ville have handlen gjort tilbage, men da havde jeg solgt den gamle cykel til Peder Simmelkjær.
Jeg kendte jo også tømrer Kabel godt, og vognmand Lars Andersen, men  nu er de jo væk alle sammen.

Fra Vroue-Resen Sogneblad nr. 4/1990.