Vroue Centralskole

Vroue centralskole blev indviet d. 17. januar 1956, men det var kun skolebørnene fra Vroue, der gik i den nye skole. 1. april startede Vroue skole det nye skoleår, og først da kom der børn fra Kjeldbjerg og Sjørup skolers 4.-7. årgang. Samtidig startede Sjørup og Kjeldbjerg skoler som forskoler med de tre første årgange, og de to skoler blev først nedlagt i 1967.
Førstelærer Knud Refsgaard havde været enelærer i Kjeldbjerg skole siden 1949 og fortsatte som førstelærer på Vroue Centralskole 1. april 1956. Lærer Holst vikarierede i 3 måneder i Vroue. Edle og Knud Refsgaard flyttede hen i den nye lærerbolig o. 1. marts, da Edle snart skulle føde. I ca. 3 uger i marts var en mejerist oppe i Kjeldbjerg skole for at tænde op i kakkelovnen, så der kunne være varme på, når Refsgaard kom for at undervise børnene.  
Vroue skole havde i begyndelsen ingen legeredskaber, og der var ikke mange muligheder for at finde på lege, hvor mange børn kunne være med. Den mest populære leg i skolegården var ?1-2-3, krone?, hvor børnene løb fra den ene side af skolegården til den anden. Én elev startede med at fange én af løberne, holde på kammeraten og slå ham/hende på ryggen tre gange og på hovedet én gang samtidig med ordene ?1-2-3, krone?. Hvis dét lykkedes, var der så to til at fange, næste gang fire o.s.v. Til sidst var det svært at slippe forbi ?tilfangetagerne?.
Kort tid før sommerferien skulle alle på udflugt. 6. og 7. klasse skulle gerne enten til København eller Bornholm, 4. og 5. til Århus eller Ålborg og 1., 2. og 3. til Viborg - Dollerup, Silkeborg - Himmelbjerget eller Haunstrup Dyrepark.
Sidste dag før juleferien havde vi julehygge og julehistorie på klassen. Derefter gik vi alle i gymnastiksalen for at lege sanglege. Ea Jensen havde i forvejen indøvet nogle svære sanglege med de store elever, og efter deres opvisning kunne alle børnene være med i sanglegen, medens Hans Aage Jensen spillede klaver og Jørgen Dalsgaard spillede violin. 
I marts skiftedes 6. og 7. klasse til at spille komedie i gymnastiksalen. Pølser og sodavand var med i billetprisen. De små klasser så forestillingen og dansede sanglege  om eftermiddagen, medens forældre og de ældste klasser gentog festen om aftenen. Forældrene fik som regel kaffe og wienerbrød i et klasseværelse, medens børnene dansede i salen.
Den sidste dag før sommerferien måtte vi gerne lege ?sørøverleg? i gymnastiksalen. Det var det bedste, børnene vidste. Én af eleverne skulle være ?fanger?. Alle redskaber blev stillet frem, så eleverne kunne kravle og klatre rundt og prøve at undgå tilfangetagelse. Den sidste, der blev taget, skulle være den næste fanger. Legen er ikke helt ufarlig, men der skete heldigvis sjældent uheld.
En spændende oplevelse havde jeg en septembermorgen i 1989 sammen med 4. klasse. I første time skulle vi have samtidsorientering, og jeg valgte at tage på ekskursion til Hvalshøjene og kirketomten i Iglsø. Rasmus Pedersens mor fra Kjeldbjerg ville godt køre med halvdelen af klassens 14 elever og jeg selv med resten. I den ene af Hvalshøjene er der to jættestuer, og med lommelygter kravlede vi alle ind i det ene gravkammer og satte os i en rundkreds. Medens vi sad der, nåede solens stråler gennem den ca. 2 meter lange og smalle indgang helt ind til os, så vi kunne se hinanden. Det var en mærkelig oplevelse, som eleverne nok aldrig glemmer.
Kirketomten ved siden af Ø. Børstingvej 3 har ligget øde hen, siden kirken blev revet ned for omkring 450 år siden. Man mener den blev fjernet sammen med 13 andre kirker i Viborg stift i 1550-80?erne.      

Inga Pedersen

Vester Børsting skole / Kjeldbjerg skole

I 1901 købte Vroue-Resen kommune matrikel nr. 1q og e fra ejendommen V. Børstingvej 3 og begyndte byggeriet af V. Børsting skole. Børnene fra V. Børsting og fra Kjeldbjerg gik dels til Vroue (Vittrupvej 1) og dels til Iglsø (Iglsøvej 49) indtil 1901, hvor embedet på Kjeldbjergvej 44 oprettedes. Skolen hed i en årrække Vester Børsting Skole, indtil den efter ministeriets tilladelse af 3. september 1924 fik navneforandring til Kjeldbjerg skole. Skolen blev taget i brug 9. januar 1902. Fra 1955 blev skolen forskole til Vroue Centralskole og fik samme år en omfattende restaurering. I august 1967 blev skolen nedlagt på grund af for få børn, og solgt til Ernst og Inga Pedersen, som på dette tidspunkt beboede tjenesteboligen.

Lærere:
1) Den første lærer fra 1902-1904 hed Peter Johannes Sørensen. Han blev født 27.5.1873 i Rønde og blev læreruddannet på Gedved Seminarium 1896. Derefter blev han lærer i Gjerning, og efter tiden i Kjeldbjerg blev han lærer ved en privatskole i Frederiksværk eller Frederikssund. 11.9.1898 giftede han sig med Amalie Nikoline Alexandra Antonette Foss, født i Vistoft skole, Mols, den 6.8.1872. Hun var lærerinde i flere år og boede 1933 i Tølløse.
2) Søren Skaarup Jensen Bach 1904-1908. Han blev født 17. maj 1878 i Klejtrup. Han dimitterede fra Blaagaard Seminarium i 1901. Først var han vikar i Sevel i 3 år, inden han fra 1. april 1904 blev ansat som lærer ved V. Børsting Skole. 16. maj 1908 blev han gift med Karen Marie Nielsen, født 20. april 1882 i Såby. 1. december 1909 var han i Radby ved Nr. Søby, og fra den 1. oktober 1914 i Sct. Hans Skole i Odense.
3) Rasmus Eriksen Rasmussen 1909-1940. Han blev født den 27. november 1877 i Jordløse på Fyn. Han var først landmand. I 1906 dimitterede han fra Gedved Seminarium. Samme år den 22. december giftede han sig med Emilie Nikoline Jensen, født den 21. december 1881 i Jyderup pr. Vig. Fra 1. juni 1908 til 1. januar 1909 var han lærer i Høgild. I Vester Børsting Skole forblev han enelærer de næste 31 år. Efter hans afsked (læs om afskedsfesten i Skive Folkeblad 2. januar 1940) flyttede han til Skive. Han døde 23. maj 1954, og Emilie døde den 20. februar 1951. De blev begge begravet i Vroue.
4) Rudolf William Bak Olesen 1940-1948. Han blev født 22. juli.1909 i Ramsing. Han tog lærereksamen 1932, og efter at have været vikar flere steder, blev han ansat ved Kjeldbjerg Skole og var dér i 8 år. Derefter blev han lærer i Grønning. Han giftede sig 7. marts 1937 med Kirsten Thomsen, født 9. juli 1911 i Føvling.
5) Knud Kristian Refsgaard 1949-1955. Han blev født den 26. december 1919 i Håsum. Han tog lærereksamen på Th. Langs Seminarium i Silkeborg i 1942. Han var vikar forskellige steder, inden han blev ansat ved Kjeldbjerg Skole den 1. maj 1949. 18. juli 1947 giftede han sig med Edle Signe Løvschal Høeg, født den 17. januar 1926 i Karlby ved Hornslet. Ved ansættelsen skulle Refsgaard samtidig være bibliotekar til en løn af 50 kr. årligt, og skulle for samme beløb være vært ved en kop kaffe til bestyrelsen, når der var generalforsamling. Fra 1. januar 1956 blev Knud Refsgaard ansat som førstelærer ved Vroue Centralskole, og Kjeldbjerg Skole fortsatte som forskole til Vroue Skole.
Efter nogle år i Vroue blev han skoleinspektør. Fra 1956 blev børnene fra Sjørup og Kjeldbjerg forskolers 4. klasse og opefter elever på Vroue Skole. Da Sdr. Resen skole blev nedlagt i 1980, kom eleverne til Vroue. Knud Refsgaard tog sin afsked i 1986 og døde i 200?   . Edle Refsgaard bor stadig i Vroue.
6) Inger Baunsgaard, f. Goul 1956-1962. Hun var småbørnslærerinde og fødtes ved Vinde i 1912. I 1943 blev hun optaget på Småbørnsseminariet i Vejle, og hun blev uddannet herfra. Derefter var hun ansat ved flere forskellige skoler. Gennem en årrække var hun ansat ved Hald skole. Her mødte hun uddeler Gunner Baunsgaard, som hun giftede sig med i 1954. Inger Baunsgaard blev ansat ved Kjeldbjerg Forskole i 1956. Da Gunner i 1962 havde taget lærereksamen fra Skive Seminarium, fik de begge ansættelse ved Halgaard Skole ved Tvis. En tid boede parret i Rindum ved Ringkøbing. I 2001 døde Inger på plejehjemmet i Ringkøbing i en alder af 89 år.
7) Inga Lindgaard Pedersen 1962-1967. Hun var den sidste småbørnslærerinde ved Kjeldbjerg Forskole. Fødtes den 22. februar 1935 i Vindum ved Bjerringbro. I 1955 blev hun småbørnslærer fra Th. Langs Forskoleseminarium i Silkeborg. Efter et år som vikar i Bjerringbro, blev hun ansat ved Sjørup Forskole fra den 1. januar 1956. Hun giftede sig den 20. maj 1956 med tømrer Ernst Pedersen, f. 17. januar 1930 i Sjørup. Derefter blev Inga Pedersen ansat ved Kjeldbjerg Forskole 1962-1967. Forskolen blev nedlagt i sommeren 1967, og Inga fortsatte som lærer på Vroue skole 1967-1990.

Inga Pedersen fortæller:
Da jeg blev ansat ved Kjeldbjerg Skole i 1962, var det på opfordring af småbørnslærerinde Inger Baunsgaard. Inger og hendes mand Gunner, og hans 4 børn fra et tidligere ægteskab skulle flytte til Halgård Skole, og så syntes Inger, at vi med vore 3 børn ville have fordel af at bo i Kjeldbjerg Skole, hvor skole og beboelse var under samme tag. Det ville vi gerne, og da børneflokken i 1965 talte én mere, var det helt ideelt.
I skolestuen har der i mange år været bibliotek, men det blev flyttet til Vroue Centralskole, kort tid efter Kjeldbjerg Skoles nedlæggelse.
I 1967, da skolen var nedlagt, skulle den sælges, men kommunen meddelte Ernst og mig, at vi kunne købe den til fastsat pris, uden at den blev averteret til salg. Den skulle koste 65.000 kr., og det var vi villige til at give.
Det viste sig snart at være en fordel at have en tømrer i huset. Ernst fik lavet værelser og et toilet på loftet. Lofterne i stueetagen blev sænket, og nye døre og vinduer blev sat i. Et større køkken blev lavet i lærerens tidligere kontor. Da Ernst i 1974 blev selvstændig tømrermester, blev skolestuen hans værksted. Senere fik han et nyt badeværelse installeret i det gamle køkken, og omkring år 2000. hvor vi begge var blevet pensionister, blev værkstedet delt i to. Der var værksted i den ene halvdel, og en lille skolestue med undertegnedes voksende lokalhistorie i den anden halvdel.

Da vi flyttede hertil i 1962, var der en rest brunkul ved fastbrændselsfyret i kælderen. Det lugtede ikke ret godt, når det brændte, og det gav en masse aske. Det næste, vi fyrede med, var gasværkskoks (cinders), dvs. koks, som gasværkerne havde brændt gassen ud af. På et tidspunkt blev koksene skiftet ud med olie. Fyret fik påmonteret en brænder og kunne bruges som oliefyr. En olietankbil leverede varen. Olietanken kunne stå på det gamle drengetoilet, så vi var fri for at grave den ned i jorden. I køkkenet var komfuret beregnet til flaskegas, det samme gjaldt gruekedlen. Derefter kom naturgassen, så man blot skulle dreje på en hane. Fyret kunne også bruges til naturgassen, men pludselig gik der hul i aftræksrøret, og fyret måtte udskiftes med et moderne gasfyr.

Kvarteret havde eget vandværk. Vandet blev på V. Børstingvej 3 pumpet op i en vandbeholder ca. 50 m. syd for vores hus. Da det på et tidspunkt blev nødvendigt med en ny boring, enedes aftagerne om at gå på byens vandværk. Da vandledningen skulle ledes ind i huset, stødte man på en gammel brønd. Den gamle smed ? Axel Nielsen ? som boede på den modsatte side af vejen, løftede brønddækslet, så vi kunne se, hvad brønden indeholdt. Det var murbrokker fra det gamle udhus, som blev revet ned i 1955.

I det gamle udhus havde der været vaskehus, brændselsrum og drenge- og pige-wc. Spandene herfra blev tømt ud på en mødding, som stadig eksisterer, og en landmand kom og tømte møddingen, når den var fuld. Den blev brugt, indtil man begyndte at hente affald i sække.

Udgifterne til vand, brændsel og elektricitet blev indtil 1967 fordelt således, at vi skulle betale 45%, og kommunen resten. I 1962 var huslejen 99 kr. pr. måned.

Skolepladsen var indtil 1967 en del større end nu. En trappe gik ned til vejen til Vroue, og en låge var sat i hegnet mod Kjeldbjergvej. Da vi købte skolen, bestemte sognerådet, at en stor del af pladsen skulle fjernes, fordi oversigtsforholdene på stedet var så dårlige, at der var sket flere uheld i krydset. Kommunen sørgede for, at jorden kom væk. På trekanten, hvor legepladsen havde været, satte kommunen en bænk. En stor sten blev i 1973 anbragt på trekanten. Denne sten fik en omtumlet historie: først lå den og generede på marken tæt ved vandbeholderen. Med stort møje og besvær fik mænd og heste den trukket hen til et skel. Den var dog stadig i vejen for landbrugsmaskinerne og blev atter flyttet, denne gang blev den trukket hen til indkørslen til Kjeldbjergvej 40. Det blev naboen meget vred over, og nabostridigheder var under udvikling, indtil jeg foreslog, at maskinstationen kunne flytte stenen hen til os. Nu får den forhåbentlig lov til at ligge i fred i mange år.

I havejorden dukker stadig mange stumper af grifler op. I muren omkring døren ind til skolen kan man se, hvor børnene spidsede deres grifler.

I haven står et træhus, som har sin egen historie. Sidst i 1950erne blev det brugt som en slags pakhus. Jens Lauridsen, Sjørup Traktor, begyndte at avle asparges i større målestok, og et par damer havde arbejdet med at pakke asparges ned i kasser til forsendelse. Men da asparges er sæsonarbejde, fik Jens Lauridsen startet sit foretagende med traktorer, og huset blev solgt til malermester Arne Jepsen, Sjørup. I en tid brugte han da huset som malerværksted, indtil det blev flyttet til vores grund.

Jo, der er atmosfære i sådan en gammel skole.

Inga Pedersen