Samtale med skoleinspektør Henri Gori, tidl. Vroue skole.

Ansættelse.
Da det engang i foråret 1986 blev klart, at Refsgaard ville gå på pension, søgte man en ny skoleleder, og jeg søgte stillingen. Jeg var dengang ansat på Højslev skole, som var en skole med knap 750 elever. Jeg var skolevejleder og ungdomsvejleder. Mit kontor var næsten lige så stort, som Vroue skoles lærerværelse var dengang, og jeg havde sekretær m.v. På Vroue skole var der 132 elever, og skolelederens kontor på Vroue skole var et lille hummer. I Højslev havde jeg haft 8 lektioner om ugen. På Vroue skole ville jeg få 16! Så på mange måder kan man ikke sige, at det var et ønskejob. Men det var et job, der var udfordring i. Og så var det selvstændigt. Det ville blive mig, der traf beslutninger. Jeg havde det godt nok, hvor jeg var, men det her var jo helt anderledes. Jeg havde lyst til at prøve at være leder. Jeg havde gjort mig nogle tanker om det. En god leder gør ikke nødvendigvis de populære ting. En god leder ser rundt i landskabet, ser på personalet, ser på eleverne. Hvem har det godt, og hvem har det ikke så godt? Og så handler det om at få alle disse individer til at gå samme vej i samme gangart. Jeg har engang hørt en god definition: en god leder er som en dirigent, der er i stand til at få alle instrumenter til at spille sammen, så det lyder godt.
Og så må en god leder aldrig glemme, at lederjobbet handler om tovejs-kommunikation. Derfor har jeg prioriteret medarbejdersamtalerne højt.
Så der kom altså helt tilfældigt en stilling som leder her på Vroue skole. Det var ikke specielt Vroue skole, der trak. Men her var en ledig stilling. Jeg havde såmænd ikke planer om at blive her ret lang tid, men det blev jo til 22 år.
Så jeg søgte stillingen. Jeg kan ikke huske, hvornår ansættelsessamtalerne var. Jeg blev indkaldt til samtale, og det foregik i det lokale, der senere blev til håndarbejdslokale. På det tidspunkt var der lærerværelse. Det var et almindeligt klasseværelse, der var indrettet til lærerværelse. Jeg blev ansat til at starte på Vroue skole den 1. august 1986. 
Dengang bestod lærerkollegiet af Ole Borup, Jørgen Dalsgaard, Hans Aage Jensen, Inga Pedersen, Bente Maarbjerg, Jette Klausen, Jonna Dalby og Agna Pedersen. Kirsten Aaby kom et år senere, idet der kom flere elever samt en række støttetimer. Betty Jensen havde orlov, fordi hun sad i Amtsrådet.

Byggeri.
Da jeg blev ansat, bad jeg skoleforvaltningen om lov til at male kontoret, men det var der ikke penge til. Så tænkte jeg, at så kan jeg da selv male det, og det gjorde jeg! 
I ansættelsessamtalen blev der lovet, at der skulle bygges ret hurtigt, for der var for lidt plads. Børnene kunne ikke så godt være her, der var vandreklasser og så videre, og elevtallet var stigende. Der blev da også udarbejdet nogle byggeplaner af et arkitektfirma i Viborg i 1988-89. Men så blev politikerne i Fjends kommune uvenner med arkitektfirmaet, fordi de havde lavet noget, man ikke var tilfreds med, så de blev sat fra bestillingen. Og så skete der en sammenstyrtning af nogle gamle minegange tæt ved Mønsted skole, og det kostede lige så meget at få det udbedret, som en udbygning af Vroue skole ville have kostet. Men i 1991 blev der endelig opført en tilbygning med lærerværelse, kontor, pædagogisk værksted, lærergarderobe og toiletter. På den måde fik vi frigjort nogle klasselokaler. Samtidig fik vi aulaen, som vi er blevet rigtig glade for som mødested. Biblioteket blev flyttet ned i aulaen, så vi fik frigjort endnu et lokale. 
Efterfølgende gik der ti år inden der igen blev bygget på Vroue skole, idet der blev bygget et klasselokale til børnehaveklassen, som indtil da havde delt lokale med SFO?en. Dette byggeri har sin helt egen historie, idet der gik politik i sagen. Det kom til at handle om garderober og toiletter. Hver gang der opstod nye krav vedr. toiletforhold og garderober, blev disse rum udvidet på bekostning af klasselokalet, som endte med at være på 48 m² og ikke de oprindelige tiltænkte 60 m². Derfor er dette lokale mindre end de to ny klasselokaler fra 2003, som begge er på 60 m². Desuden kunne vi ikke få 1. sal indrettet fra starten, den blev kun forberedt til brug. Denne 1. sal gik der også politik i, idet politikerne på tværs af partierne i Kommunalbestyrelsen ikke kunne blive enige, om det skulle være med gitterspær eller med spær således at lokalet kunne udnyttes. Det var en sej kamp lige til det sidste. Det hele lykkedes imidlertid to år senere i 2003, hvor hele indskolingen blev bygget færdig, og denne gang blev det gjort efter vort ønske i et tæt samarbejde med arkitektfirmaet og uden politisk indblanding. Min egen personlige mening om forløbet i 2001 skal jeg nok holde for mig selv.
I 1991 fik vi to computere fra Fjends kommune. Da Vroue Brugsforening på det tidspunkt lukkede, fik vi doneret 100.000 kr. fra deres formue. Det gav os råd til at købe to computere mere til den nette sum af 15.000 kr. pr. stk. I dag er det mærkeligt at tænke tilbage på, hvor lidt de faktisk kunne, men det var en stor dag, da vi indviede vores ?computerpark?.
I dag har vi færre elever pr. computer end de fleste andre skoler, så man kan godt sige, at vi har været fremme i skoene på det område. Vi er godt kørende indenfor EDB, ikke mindst fordi vi i de sidste 8 år har haft Kirsten Mogensen som EDB-kyndig. Hun har bl.a. lavet skolens hjemmeside, der hele tiden er opdateret.

Ledelsesfunktionen.
I 1996 blev det bestemt, at der skulle være to om at varetage lederjobbet. Hvis der var tale om en lille skole, kunne man få en stedfortræder. Dvs. en lærer, der fik noget tid til at varetage lederfunktionerne, når skolelederen ikke var til stede. Det var på det tidspunkt, at Jette Klausen kom med i ledelsen på Vroue skole, altså først som stedfortræder. Senere blev hun ansat som viceskoleinspektør.
I 1999 blev det bestemt, at en skole med over 9 fuldtidsansatte skulle have en viceinspektør. På grund af det støt stigende elevtal havde vi lige netop passeret det tal, så Fjends kommune var nødt til at ansætte en viceinspektør. Det blev mange steder ordnet på den måde, at man tog ledelsestid fra inspektøren og gav den til viceinspektøren, og så havde man jo blot fodret hunden med dens egen hale og var lige vidt! På den tid havde vi en meget god, dygtig og engageret skoledirektør, der hed Jytte Rosenlund, og hun fik udvirket, at vi faktisk fik en rigtig god løsning, hvor der blev sat tid af til ledelse.

Vroue skoles profil.
Inden 1982 havde Vroue skoledistrikt dækket Sjørup, Kjeldbjerg og Vroue. Da Sdr. Resen skole blev nedlagt i 1982, blev skoledistriktet med et slag meget større, og det var skolen i øvrigt slet ikke bygget til. 
Den første brik til profilen er altså, at Vroue skole er en centralskole. Det er ikke »en-bestemt-by«-skole.
Dernæst må det understreges, at skolen dækker et landområde med landsbyer, og deraf følger, at vi har nogle gode, solide forældre med velopdragne børn. Vi har en forældrekreds, der er rigtig god at arbejde sammen med. Det har naturligvis præget skolen, at vi har kunnet arbejde ud fra det. Vi har også selv arbejdet på det ved at lade klasselærerne sende månedsbreve ud. Det gør de også mange andre steder, men vi har valgt konsekvent at sende månedsbreve ud for alle klasser hver måned. Vi havde en overgang også hjemmebesøg, men det holdt vi op med. Og så har vi selvfølgelig forældresamtaler, men det er ikke specifikt for Vroue. 

Indskolingsteam.
Jeg begyndte allerede at arbejde med en afdelingsopdelt skole i 1992-93, og det var lang tid før mange andre. Det kom sig af, at jeg havde været i England et par gange og havde haft lejlighed til at se, hvordan de lavede skole dér. Nogle ting gjorde vi bedre, men der var andre ting, de var enormt dygtige til i England, og det var bl.a. til at indskole deres børn og til at undervise i en slags holdundervisning. Og så var IT integreret i undervisning i langt højere grad, end vi kendte til herhjemme. Det var jeg meget imponeret af og brændte for ideerne, da jeg kom hjem. Jeg sendte en af vores lærere (Birgit Thordal-Christensen) derover, og hun kom hjem og var også blevet tændt på ideen. Derefter oprettede jeg et indskolingsteam, der bestod af Birgit Thordal-Christensen, Bente Norup Maarbjerg og Lene Lausen. Senere kom Lill Mikkelsen og Sigrid Esbensen med i team-et. De kom til at udgøre et rigtig stærkt team, der kunne mange ting selv og ikke bare lod tingene køre, men havde lyst til at udvikle og prøve nogle nye tiltag. 
Vi har arbejdet i team lige siden 1992-93, hvor vi oprettede indskolingsteamet, dvs. en fast gruppe af lærere, der arbejdede med indskoling. 
»Læs og løb« er nyt, forstået på den måde, at vi lavede fast holdundervisning. Indskolingsteamet har jo gennem årene udført holdundervisning i forbindelse med deres projekter, hvor de opløste klasserne og blandede børnene. Det har de været rigtig dygtige til. Men da vi lavede »Læs og løb« for 3-4 år siden, da var det konsekvent hver dag. Det blev lavet således, at det var en kombination af faglighed og motorik og idræt. Det kom i forbindelse med, at vi fik udvidet skoledag og alle elever skulle have minimum 25 lektioner om ugen, også børnehaveklassen og 1. ? 3. klasse. Det betød bl.a. for børnehaveklassen, at de fik én lektion mere end tidligere. Da vi så talte om, hvad vi skulle bruge denne ekstra lektion til, blev vi enige om, at den skulle bruges til holddannelse, således at vi har haft en fast holdtime i 3. lektion hver dag hele ugen igennem. Det er sådan set det, der er det spændende ved det. Og så havde vi jo Lene Lausen, der var en meget vigtig brik i det som musiklærer og læsevejleder. I motorik indgik musikken jo som en vigtig brik.
Man kan sige, at vi arbejder med ?det hele menneske?, idet vi tilstræber at have alle aspekter med, både det musiske, det kreative, det faglige og det sociale.
Til sidst må det også nævnes, at læseindlæring har været en tidlig og meget vigtig del i indskolingen. Fagligheden har været med fra starten. Man siger, at bare børnene har det godt, så skal de nok lære noget, og det er da også rigtigt. Det er en forudsætning. Børnene skal have det godt. Men samtidig er det også vigtigt, at de så også faktisk lærer noget.
Vi har haft det princip, at vi ikke gør tingene to gange. Vi begynder ikke forfra på noget tidspunkt. Vi er i en kontinuerlig proces, der har et mål.
Endelig: Indskolingsteamet har været meget dygtigt og har opnået fine resultater.
Jeg har altid haft den grundholdning, at det at drive skole er, ligesom når man bygger et hus. Hvis fundamentet ikke er i orden, så dur bygningen ikke. Derfor har jeg brugt mange ressourcer på indskolingen på den måde, at lærerne i teamet har fået masser af uddannelse, og de har fået ekstra ressourcer derved, at de har fået tillagt flere timer til specialundervisningen, end der behøvede at ligge i indskolingen. Det har været målrettet fra min side, at jeg gerne ville have styrket dette område. Det har bl.a. betydet, at børnene har forstået, at vi har skullet gå ind og reparere på manglende faglige kundskaber. Samtidig har vi oplevet, at vi næsten ikke har brugt timer på adfærd. Det bruger man mange timer på andre steder, i stedet for at bruge dem på at lære børnene noget. Men i og med at vi har lavet et særligt indskolingsforløb og haft nogle rammer, som børnene har lært af, så har vi tacklet adfærdsproblemer fra starten af.
Det er noget, der er blevet lagt mærke til. Jeg har haft lidt kontakter indenfor uddannelsesverdenen, og dér har jeg da ikke undladt at fortælle om, hvor fantastisk indskolingen har virket her, og det har bevirket, at man har haft ønske om at komme her og se og finde ud af, hvad vi kunne. Vi har haft både enkeltpersoner og grupper, der er kommet for at opleve vores indskolingsmodel og i det hele taget se, hvordan skolen fungerer.

Mellemtrinnet.
På Vroue Skole fik indskolingen gennem tiden megen bevågenhed, men der blev ligeledes arbejdet målrettet og effektivt på de efterfølgende klassetrin. Her vil jeg især påpege, at lærerne på Vroue Skole allerede i 2001 havde gennemført den afdelingsopdelte skole hele vejen igennem fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. 
Indskolingen startede i begyndelsen af 1990?erne, og ca. 10 år efter fulgte resten af skolen med. Nu i 2008 er det besluttet, at alle skoler i den ny Viborg Kommune skal have en afdelingsopdelt skole, som Vroue Skole altså har praktiseret i mange år. Vroue skole nåede ikke at være med til den opgave i Viborg Kommune, men alle tidligere lærerne fra Vroue Skole har arbejdet med den arbejdsmetode som en selvfølge ? hvilket ikke er tilfældet for mange andre lærere i den ny kommune. 
I 2001 blev der udarbejdet en køreplan og model for den individuelle læsning i mellemgruppen (3 ? 5. klasse). Den blev grundlaget for arbejdet på mellemtrin og udskoling på Vroue skole frem til lukningen i 2008. Den dannede grundlag for de indkøb, som biblioteket og kontoret foretog i forhold til hvert nyt skoleår. Den udarbejdede model blev også grundlaget for videreførelsen af indskolingens læsemodel, således at læseprocessen og modellen i mellemgruppen var i harmoni med indskolingens model, og dermed oplevede eleverne og forældrene overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet som en naturlig fortsættelse af læseundervisningen. 
Alle disse tiltag betød, at læsning blev et af hovedindsatsområderne på Vroue Skole. Det blev synligt ved den afdelingsopdelte skole ? målrettet uddannelse af lærerne ? indretningen af skolen herunder det ny indskolingsbyggeri. Planerne for skolens videre udbygning var ligeledes planlagt i forhold til vores arbejdsmetoder, men virkeligheden blev i sidste ende en anden end vi havde regnet med inden Fjends Kommune blev en del af den ny Viborg Kommune.
For mig som leder handlede det om, at vi på Vroue Skole ydede børnene den maksimale indlæring, således at skolen ikke, som mange andre skoler, kom til at stå med en stor restgruppe som var dårlige læsere efter 9 - 10 års skolegang. Læsemodellen, som startede i indskolingen og fortsatte på de efterfølgende klassetrin, kom radikalt til at ændre på dette forhold, hvilket Vroue Skole kunne dokumentere i de læsetest, som blev foretaget.
Som afslutning vil jeg pege på, at udviklingen af morgenlæsningen kom som en naturlig fortsættelse af det beskrevne arbejde på mellemtrinnet og udskolingen. I de to evalueringer/spørgeskemaundersøgelser, som jeg foretog henholdsvis lige efter starten af morgenlæsningen og igen ved afslutningen af Vroue Skole gav forældrene begge gange udtryk for meget stor tilfredshed med læseindsatsen på Vroue Skole.

Traditioner.
Traditioner har det jo med at blive selvfølgeligheder. Vores emneuge har været en fast tradition. Vi har haft mange spændende og gode emneuger. En anden af vore gode traditioner er rundboldaftenen, som altid har trukket mange folk til ? bedsteforældre, forældre og børn ? stor og små. Vi holder altid juleafslutning i kirken. Der bliver lidt tomt i Vroue kirke op til jul nu! 

Treårsplaner, årsemner, kontinuitet.
Vi har haft en cyklus på tre år, der til at begynde med var bygget op om indskoling ? børnehaveklasse, 1. og 2. klasse ? hvor børnene skulle igennem nogle bestemte ting. Senere kom de øvrige klasser med i modellen. Der har været udflugter for de små klasser og dannelsesture for de store, hvor de f.eks. skulle til Århus og se f.eks. domkirken, Den gamle By, rådhuset, Botanisk Museum og Naturhistorisk Museum som nogle helt nødvendige ting i børns opdragelse til samfundsborger. Der var selvfølgelig også andre elementer i denne proces, idet hele dannelsesbegrebet har været vigtigt. Men hvis vi lige holder fast i det med treårsplaner og kontinuiteten, så har det været vigtigt, at børnene kom igennem nogle forløb, hvor de var klar over, hvad der skulle ske. Det har ligesom været den røde tråd, og det gælder ikke bare indskolingen, men også de to andre teams.
Derudover har vi haft emneuger, hvor vi tog nogle bestemte emner op, bl.a. kost, motion socialt samvær og samfundsrelaterede emner. De sidste år, hvor vi har haft Lene som musiklærer, har vi lavet nogle musicals. Vi har haft et fast tilbagevendende emne, der hed mini-samfund, som børnene så meget frem til. Vi har haft 4 venskabsdage om året, hvor klasser på tværs af team og afdelinger var sammen, f.eks. 1. klasse og 7. klasse, så eleverne fik mulighed for at være socialt sammen på tværs af alder.
Alt dette blev tilrettelagt på den måde, at de forskellige lærerteams satte sig ned og fastlagde mål, der skulle nås i løbet af et år, og så lavede vi årsplaner ud fra det. Hvert år satte vi os ned og drøftede, om der skulle laves noget nyt, så årsplanerne skulle redigeres.

Japansk venskabskommune.
Vi har haft kontakt til en japansk kommune. Det er nærmest kommet i stand ved en tilfældighed. Erik Thordal-Christensen og jeg har i nogle år været med i Lions Club, og der har vi hvert år sendt unge mennesker ud på nogle camps. Det var for det meste camps i Europa, men så dukkede der nogle oversøiske tilbud op i f.eks. USA og Japan. Det ville vi ikke benytte os af sådan uden videre, men Erik og jeg besluttede for egen regning at sende vores to ældste ? Sara og Bine ? ud til oversøiske camps. Og Bine kom til Japan. Det blev en stor oplevelse for hende, idet hun kom til at bo i et samfund, som var helt anderledes end det hun tidligere havde mødt. Det hed sig godt nok i prospektet til rejsen, at familierne talte engelsk, men det gjorde de altså ikke. Bine boede 3-4 steder i de 4 uger, hun var af sted, og der var kun et af stederne, de talte engelsk. Hun var som sagt derude en måned, og det er lang tid, når man ikke har nogen at snakke med! Men hun synes, det var spændende, og hun kom bl.a. til at bo hos en meget speciel, interessant og karismatisk familie i en by i Nadasaki kommune. Det var en landsby med 15.000 indbyggere! Bine fik et godt forhold til den familie, og de kom så og besøgte os nogle år efter. De skulle til London og synes, at så lå vi på vejen. De var hos os en uge, og jeg blev efterfølgende inviteret til sammen med min familie at besøge dem, og det gjorde vi i 1998. Da var jeg ude at se de tre skoler, der lå i deres kommune, og her opstod ideen om, at der skulle være et venskab mellem denne kommune og Vroue skole. Det har bl.a. givet sig udslag i, at vi hvert år har udvekslet børnetegninger mellem de tre skoler i Japan og Vroue skole. Den helt fundamentale forskel mellem dem og os bestod i, at vi havde besluttet, at alle børn skulle have lov til at sende tegninger, men i Japan var der en skarp udvælgelse, og kun de allerbedste blev sendt til os. 
Det er altså baggrunden for kontakten med Japan.

Personalepolitik.
Personalepolitikken er jo først og fremmest fastlagt af kommunen, men jeg har lagt vægt på, at vi havde en rimelig fordeling af mænd og kvinder blandt lærerne. Man ser ofte, at der på skoler af samme størrelse som vores næsten udelukkende er kvinder. Men vi har været så heldige, at ledige stillinger, der blev opslået hos os, altid har haft så mange ansøgere, at vi har været i stand til at vælge. Ved ansættelser kan man sige, at vi har haft et luksusproblem.
Det har været meget vigtigt for mig at Vroue skole havde Fjends kommunes bedst uddannede lærere! Vi har brugt mange penge på uddannelse. Der er også mange dygtige folk andre steder, bare ikke så mange som her! Vi har haft en målrettet uddannelsesplan, og det hænger sammen med, at vi tidligt satsede på teamdannelse og indskoling. Fjends kommune har jo ikke haft ubegrænsede midler, så når vi skulle bruge vores uddannelsesmidler, har det haft høj prioritet at fastholde kompetensen, hvor den var. Hvis man f.eks. har fulgt en klasse fra 1. til 7. klasse og så kommer tilbage til 1. klasse igen, så har man mistet den kompetence, man havde omkring indskoling. Den kan vi fastholde her på grund af teamdannelsen.. Når man bygger ovenpå noget, man kan i forvejen, så bliver man rigtig dygtig til det, man er i gang med uddannelsesmæssigt. Det er nok egentlig essensen i det. Samtidig kommer man menneskeligt op at flyve, når man uddanner sig og bliver dygtig. Der er forskel på, om man går på kursus, eller man uddanner sig. Kursus er kortere forløb, hvor man får genopfrisket nogle ting. Når man uddanner sig, er det over en længere periode, hvor man forandrer sig. De pædagogiske diplomuddannelser og KRAP-kurserne er eksempler på uddannelse.

Medbestemmelse og medansvar.
Det har altid været vigtigt for lærergruppen og for mig, at børnenes ansvarlighed ? såvel som alle andres ? overfor vores arbejdsplads er meget vigtig. Det har bl.a. udmøntet sig i, at man tog skoene af indendørs. I stedet for at vade rundt i beskidte sko indendørs, har vi vist hensyn ved at tage skoene af. Det har også vist sig at være en god idé, efterhånden som vi fik færre og færre timer til rengøring. Børnene har på den måde lært, at hvis vi vil have en pæn skole, så er alle nødt til at gøre noget. Her må jeg også nævne, at vi har haft en rigtig dygtig rengøringshjælp i Betty Hessellund. Det er helt fantastisk, hvad hun har præsteret. Jeg må også i den forbindelse nævne Kristian - vores pedel ? der har været meget effektiv. Hvis noget gik i stykker, blev det lavet med det samme.

Afslutning.
Jeg synes, årene på Vroue skole har været spændende, og at mange ting er lykkedes. Jeg havde engang besøg på skolen af en tidligere chef. Da hun havde gået rundt på skolen, spurgte hun: »Hvordan kan du holde ud til at være her? Her er jo ingen udfordringer!« Dertil må jeg sige, at en af årsagerne til, at jeg er blevet på Vroue skole så længe er, at jeg synes, jeg hele tiden har kunnet se nogle nye udfordringer. Jeg synes, det har været karakteristisk for Vroue skole ? og her mener jeg både skolebestyrelse, ledelse, personale, lærere og elever - at vi har været som et orkester, der har spillet samme melodi.
Jeg blev ikke færdig på Vroue skole med det, jeg gerne ville. Man kan sige, at stikket er blevet trukket ud. Det er vilkårene, og sådan er det. Det har vi sådan set respekteret. Men vi har naturligvis alle sammen nogle stærke følelser i forbindelse med nedlæggelsen af Vroue skole.

(Vroue skole lukkede den 1. juli 2008. Der var skole i Vroue i 181 år! Henri Gori er nu skoleinspektør på Løgstrup skole).

Denne artikel bygger på en samtale med Henri Gori på Vroue skole den 1. juli 2008. PM.